Verdensberømte klassikere

Lad os begynde med den græske litteratur, der er en af verdens ældste. Iliaden og Odysseen, skrevet af Homer, en blind digter, som skal have levet i det 8. århundrede f.Kr. Man mener, at de to digte er kulminationen på en flere hundrede år gammel mundtlig overlevering.

Skal man forstå middelalderens og renæssancens Europa, så læs Dante Alighieri der tælles blandt verdens mest berømte digtere. Den guddommelige Komedie betegnes som verdenslitteraturens mest helstøbte værk. Samtidig med at være et originalt kunstværk, spejler det summen af tidens filosofiske viden, med forbillede i den klassiske romerske litteratur. Den guddommelige Komedie er skrevet ca. år 1300, og det skildrer Dantes vandring sammen med digteren Vergil, fra Helvede gennem Skærsilden til Himlen, hvor han genser sin elskede Beatrice.

 

Næsten i samme periode skrev Giovanni Boccaccio sit mesterværk Decameron. Fortællingernes dystre ramme er pesten i Firenze i 1348, hvor tro og moral gik i opløsning og folk flygtede ud af byen. Bogen består af elegante og uartige elskovshistorier, som syv unge par fordriver ti dage med at fortælle hinanden.

Miguel de Cervantes Saavedra var dengang Spaniens kendte og produktive digter af noveller, dramaer og hyrderomaner. Han beskrev ridderen af den bedrøvelige skikkelse i bogen Den sindrige herremand Don Quijote af Manchas levned og bedrifter. Det er en forrygende morsom historie om en skør ridders kamp mod vindmøller, og temaet har op gennem tiderne inspireret til ballet, film, opera og musical.

 

I England levede William Shakespeare og skrev på sine vidunderlige og tidløse skuespil. Han var både skuespiller, dramatiker og digter, og et af de temaer der går igen i alle hans digterværker er livets korthed og dødens uundgåelighed. Tiden under dronning Elizabeth havde en fri og åben livsstil, som både muliggjorde og prægede Shakespeares digtning.

Datidens store digterpersonlighed i Tyskland hed Johann Wolfgang Goethe. Han var indbegrebet af kultur, og med sin universelle begavelse gjorde han sig stærkt gældende indenfor videnskab og politik. Samtidig dyrkede han alle litterære genrer. Faust er hans klassiske drama om det søgende menneske, der sælger sin sjæl for at få djævelens hjælp til at tilfredsstille sin tørst efter kundskab.

Måske har dette givet lyst til at læse de berømte gamle klassikere - eller også læse om dem i værket Verdens litteraturhistorie.