Vampyrer

De færreste af os nåede at opfange, hvad der skete, før alle former for fiktion var gennemsyret af vampyrer. Det lader til, at vampyrer taler til stort set alle aldersgrupper og typer. De fleste tv-kanaler har én eller anden vampyr-serie kørende, og bogmarkedet boomer som følge af vampyrernes sejrsgang. Selv biograferne kan være med, på grund den ekstremt populære filmatisering af de lige så populære Twilight-bøger.

Vampyrens oprindelse

Vampyrer er, som de fleste nok ved, ikke nogen ny opfindelse. Der er gennem tiden blevet produceret et utal af vampyr-bøger og vampyr-film. Fascinationen har sit udspring i 1732, da nogle militærlæger mente at kunne konstatere, at en række dødsfald var forårsaget af en vampyr. Rygterne bredte sig over Europa, og selvom det ikke var alle, der troede på historien, blev vampyr-begrebet velkendt. Adskillige digtere begyndte derfor at lade sig inspirere af forestillingen om vampyrer. Blandt andet novellen The Vampyre (1819) af John Polidoris blev en enorm succes. Her blev vampyren fremstillet som en adelsmand for første gang. En anden af de meget indflydelsesrige vampyr-bøger er Bram Stokers Dracula (1897). Heri finder man rigtig mange af de elementer, som har præget eftertidens forestilling om vampyrer. Det er eksempelvis Stoker, der præsenterede os for den transsylvanske aristokrat, grev Dracula. Dracula er faktisk baseret på den historiske person, Vlad Dracula, som var en meget frygtet fyrste fra det 15. århundrede. Han havde tilnavnet Tepes, som betyder ”spidder”, fordi han havde den bizarre vane at spidde sine fjender til pæle.

Nutidens vampyrer

Der findes tydeligvis ikke noget entydigt svar på, hvad en vampyr er. Udover en fælles tilbøjelighed til menneskeblod, er de forskellige forfatteres vampyrer sjældent særlig ens. Nogle er onde, mens andre er romantiske og skyldbevidste. Nogle er bange for kors, hvidløg og vievand, mens andre ler hånligt af den slags gammeldags vampyrbekæmpelse. Eftersom vampyrer i bund og grund er fri fantasi, giver det meget god mening, at de er så forskellige. På den måde kan vi også opsøge de vampyrer, vi bedst kan lide.

Den onde vampyr

I Guillermo del Toros nye roman, Blod, får vi lejlighed til at stifte bekendtskab med de onde vampyrer. Her er der ikke tale om en nobel adelsmand, der begræder sin triste tilstand. Der er ikke det mindste strejf af romantik over disse vampyrer. Vampyrfænomenet bliver nærmere fremstillet som en epidemisk sygdom, der med stor hast forvandler mennesker til blodsugende bæster. Hvis man ønsker hjerteskærende historie om den umulige kærlighed mellem menneske og vampyr, er det altså ikke Blod, man skal give sig i kast med. Hvis man derimod er til hårdkogt gys og spænding med en endeløs række af cliff-hangere, er Blod et glimrende bud. Bogen er første bind i en planlagt trilogi.

Den romantiske vampyr

Den romantiske vampyr får man til gengæld rig lejlighed til at møde i Stephanie Meyers Twillight-serie. Handlingen udspiller sig mellem amerikanske highschool elever, og bøgerne henvender sig derfor primært til teenagere. Vampyr historier kræver selvfølgelig en lille smule uhygge, så der er også onde vampyrer med i historien. Men helte-vampyren, Edward Cullen, er ikke spor ond. Han er 109 år gammel men lever for evigt fanget i en 17-årigs krop. Han drikker kun dyreblod, men han fristes dog af menneskeblod. Bøgernes bærende element er beretningen om den svære romance, der opstår mellem Edward Cullen og den anden hovedperson Bella Swan, som ikke er vampyr. En ond vampyrklan sætter jagten ind på Bella Swan, hvorefter det er op til hendes vampyrkæreste at redde hende. Men på trods af dette spændingselement er Twilight-bøgerne først og fremmest en kærlighedshistorie. Og Edward Cullen har en forbløffende evne til at få ungpige hjerter til at smelte.