Nu skal der prøves kræfter med den tyske litteratur. Det er på tide at vi igen vender blikket mod vores naboland mod syd, og opdager og genopdager den tyske litteratur. Tysk litteratur er modig og befriende litteratur.
Skrevet af: Susanne Jacquette Jacobsen, Nota
Nu skal der prøves kræfter med den tyske litteratur. Det er på tide at vi igen vender blikket sydpå mod nabolandet. Vi skal opdage og genopdage alle de herlige bøger, der venter på at blive læst. Tysk litteratur er modig og befriende litteratur.
I en tid hvor det engelske sprog mere og mere overtager både på skolerne, på arbejdspladserne og i medierne, har det tyske sprog og den tyske litteratur trange kår. Det er svært at forstille sig, at tysk engang var det førende sprog i Europa.
I flere århundrede var det mest almindeligt at forfatte på det tyske sprog. Derfor er tysk litteratur så vigtig. Den bygger på en lang historisk periode, hvor Tyskland var et meget centralt kulturelt område.
Verdenslitteratur
I flere århundrede har man anset tysk litteratur som verdenslitteratur. Stadig fornemmer man en opfattelse af, at tysk litteratur er vanskelig og tung litteratur. At tysk litteratur bærer præg af at være højlitterært, er en gammel fortælling som stammer fra traditionen om verdenslitteraturen. Tysk litteratur er i den grad også meget andet end det.
Tysk litteratur er ikke kun Goethe, Kant og andre gamle forfattere og filosoffer, men i høj grad også nye moderne og modige forfatter. Modige fordi de i rygsækken bærer på en stolt tradition og både forstår at tage afsæt i arven, og gøre op med den.
Ny tysk litteratur
Verdenen har ændret sig meget siden 2.verdenskrig. Globaliseringen er kommet for at blive, og Europa er blevet beriget med mange forskellige kulturer, der nu lever sammen side om side. Ny tysk litteratur ved godt at den tyske historie er speciel, men siden globaliseringen har de mange indvandrere bidraget med deres kulturelle baggrund i det tyske samfund. De nye unge forfattere er måske ikke i lige så høj en grad fokuserede på den tyske arv, men skriver mere umiddelbart udfra deres verden som en global landsby.
Tyskland og historien
Litteraturen har i gennem årenes løb forståeligt nok været præget af Tysklands meget turbulente historie. Meget litteratur har handlet om, og handler stadig om forholdet til historien, beretninger derfra og kritik af den. Vi ser for tiden flere og flere børnebørn-generations historier der spørger til bedsteforældrene og deres involvering i 2.verdenskrig. Blandt andre skriver forfatteren Hans-Ulrich Treichel om dette emne i sine romaner.
Tysk litteratur er vigtig litteratur
Tysk Litteratur formår at favne bredt i menneskets grundvilkår fordi den bærer på den historie som den nu engang gør. Det er også det der gør den nærværende og spændende at læse. Tysk litteratur en vigtig del af vores kulturforståelse og vores selvforståelse.
Publiceret:
1. April 2009