Science Fiction

Her er muligheden for at kaste sig ud i fortidens visioner om fremtiden. Du kan læse om alt fra rumrejser til kunstig intelligens. Mon fremtiden er lys eller mørk?

Under den industrielle revolution i starten af 1800-tallet blev datidens borgere for første gang, konfronteret med de fantastiske muligheder videnskaben bragte for døren. Fremtiden synes at rumme uanede muligheder for at bruge teknologien til at fremme menneskets ve og vel. Det var også på det tidspunkt at de første Science Fiction værker så dagens lys.

I Science Fiction-fortællinger tager forfatteren udgangspunkt i, hvordan verden kan komme til at se ud, med et stærkt fokus på mulige teknologiske muligheder, vi mennesker ikke har opdaget endnu.

Man kan møde alt fra intelligente rumvæsner til skurke med computere opereret ind i deres kroppe, så de er stærkere og hurtigere end normale mennesker.

Fremtiden kan være alt fra lysende utopier, hvor ingen lider nød til mørke dystopier, hvor teknologien bruges til at styre masserne.

Her er eksempler på bøger, som gennem tiden har været med til at forme genren. Det kan være skægt at fordybe sig i, hvordan fortidens mennesker forestillede sig fremtiden. Nogle gange rammer de plet. Andre gange kan man ikke lade være med at trække på smilebåndet.

Frankenstein af Mary Shelley

Frankenstien bliver af mange betragtet som den første egentlige science fiction novelle.

Historien om Dr. Viktor Frankenstein og hans monster advarer os mod at gabe over for meget, ved hjælp af videnskab og teknologi. Mennesket bør ikke lege Gud!

Rejsen til Månen af Jules Verne

I 1865 forsøgte Jules Verne at skildre - på en humoristisk måde - hvordan mennesket kunne besøge månen. Man skulle blot bygge en stor kanon, og fyre dem afsted i et gigantisk projektil. En af de første noveller om rumrejser.

Klodernes Kamp af H.G. Wells

Marsboerne angriber England med teknologier der overgår jordboernes med syv mile skridt.

Bogen blev udgivet i 1898, men i 1938 fremførte skuespilleren Orson Welles en udgave i amerikansk radio, som skræmte mange lyttere fra sans og samling. De troede simpelthen at Marsboerne var ved at invadere USA.

Stiftelsen af Isaac Asimov

I fremtiden har mennesket koloniseret rummet på utallige planeter, men faren lurer for det galatiske imperium. For at rede menneskeheden skaber matematikeren Salvorhardin Stiftelsen, som i hemmelighed skal styre menneskeheden gennem 30.000 års mørke.

Det er fascinerende, hvor meget Asimovs bøger har betydet for nutidens historiefortællere For eksempel minder flere steder i Star Wars utrolig meget om dele af Asimovs univers.

2001 af Arthur C. Clarke

Arthur C. Clarke var ikke blot forfatter, men også videnskabsmand. Hans tanker lagde grundlaget for den moderne kommunikationssatelit.

2001 blev skrevet, sideløbende med at den blev filmatiseret i et samarbejde med Stanley Kubrick. Hvor filmen er meget kunstnerisk og ikke vil røbe for meget, går bogen i detajler omkring fortiden og fremtiden.

I bogen finder vi både højt civiliserede rumvæsner, et rumskib på vej mod Jupiters måner og en legendarisk, intelligent computer ved navn HAL 9000.

William Gibson - Neuromantiker

William Gibson er cyberpunkens fader. Han opfandt bl.a. ordet cyberspace tilbage i 1982.

Hvor science fiction ofte fokuserer på de magtfulde og de riges brug af teknologi, beskæftiger cyberpunken sig med de fattiges brug og arme kår under det samme. Cyberpunk-bøger er typisk barske og rå, og Neuromantiker er bestent ingen undtagelse.

Hackeren Case lever i et fremtidsunivers, der bestemt ikke er et glansbillede. Her skildres en mørk underverden, hvor cybernetik, kunstig intilligens og et verdensomspændende computernetværk er et lille udbud af de teknologier man benytter sig af, som kriminel i en dyster fremtid.

Neuromantiker har inspireret et utal af bøger og film - eksempelvis The Matrix.

Håndbog for vakse galakse-blaffere af Douglas Adams

Når en genre er blevet tilpas etableret og alvorlig - kan det være rart med en god parodi, der tager lidt lettere på de tunge temaer den kan indeholde. Douglas Adams var mesteren i at få lattermusklerne i spil på alle andre Science Fiction forfatteres bekostning.

I den famøse Håndbog for vakse galakse-blaffere kan man stifte bekendskab med Vogon-poesiens uskønheder, rumvæsner med to hoveder og den berømte babelfisk. I hans senere værker lærer man sågar, at mus er klogere end delfiner, og han afslører, hvad meningen med livet er.