Jul i Danmark

Vi tæller ned til juleaften

Allerede fra 1. december begynder danskerne at tælle dagene indtil den 24. december. Fra starten af 1900-tallet var det almindeligt, at skolebørnene talte dagene til jul. I nogle familier havde man hjemmelavede kalendere, i andre tændte man et lille lys hver dag. Rigtig fabriksfremstillede datolys kom først frem, da lysfabrikken Asp-Holmblad sendte det første datolys af stearin på gaden i 1942. Skikken har holdt sig siden.

Al den dejlige mad

I gamle dage levede de allerfleste mennesker meget enkelt. Man fik rigtig meget vandgrød. Derfor tillod man sig at spise meget og godt i julen, dels for at fejre julen og dels i håbet om at sikre sig velstand i det kommende år. Til jul havde man opbygget forråd til vinteren. Man havde friskslagtet kød fra novemberslagtningen, og der var brygget øl til resten af vinteren. Desuden blev der bagt hvedebrød, noget man kun sjældent fik. Kvinderne bagte bl.a. julekager. Det var kæmpestore brød, der undertiden kunne veje op til 12 kilo. De blev fint pyntet med mønstre ridset i brødet eller glasur.

Vi spiser stadig godt i juletiden. Nu er det meget mere varieret. Blandt andet spiser vi meget slik og mange småkager.

Julekugler ca. 32 stk.

• 175 g havregryn (ca. 5¾ dl )
• 100 g florsukker (ca. 2 dl)
• 4½ spsk. kakao
• 50 g blødt smør
• 4½ spsk. abrikosmarmelade
• 5 spsk. kakao, kokosmel, florsukker eller kulørt krymmel

Bland havregryn, florsukker og kakao sammen i en skål. Tilsæt smør og marmelade. Rør blandingen godt sammen og smag den til. Tril små kugler af ca. ½ spsk. masse og rul dem i den valgte pynt. Stil julekuglerne tildækket i køleskabet i mindst 2 timer.

Tips: I stedet for abrikosmarmelade kan man bruge æblemos, eller appelsinmarmelade. Julekuglerne kan stå tildækket i køleskabet i op til 4 døgn.

Familierne synger

Der har altid været tradition for at synge til jul. I gamle dage sang man de kendte, gamle salmer, som mange bruger endnu. Man sang ikke så mange verdslige sange. Vi kender dog alle Højt fra træets grønne top, skrevet i 1848 og Sikken voldsom trængsel og alarm, 1873. Senere er der kommet rigtig mange til. Til julebal i nisseland, 1956, Søren Banjomus, 1969 og rap-sangen af MC Ejnar, Det jul, det cool fra 1988.

Op gennem århundrederne har julen været børnenes fest. I den tid man har givet gaver, har børnene altid fået gaver. I 1200-tallet fik skolebørnene, kun gaver, hvis de klaret sig godt i årets løb. Ellers fik de en omgang af riset. I 1700-1800-tallet var der kun spiselige gaver: pebernødder, klejner eller æbleskiver. Senere gav man små gaver, lidt legetøj, en bold, en dukke eller et enkelt spil.

Julegaver, som vi kender dem i dag, blev først almindelige i 1800-tallet. På det tidspunkt begyndte de voksne også at få gaver. I starten hængte man gaverne på selve træet, men sidst i 1800-tallet begyndte man at pakke gaverne ind i smukt papir. Egentligt julepapir kom først frem i begyndelsen af 1900-tallet.

I dag er situationen anderledes i de fleste hjem. Man kan håbe, at mange tager tid til at hygge sig og sætte samværet lige så højt eller højere end gaverne.

Hvid jul

Ved en landsdækkende hvid jul forstås normalt, at mere end 90 % af Danmark er dækket af sne d. 24. december om eftermiddagen. Der skal ligge mere end en ½ cm sne. Iflg. denne definition af hvid jul har der kun været hvid jul 7 gange i 1900-tallet i Danmark. Der går statistisk set i gennemsnit 14 år mellem hver hvid jul. De 7 landsdækkende hvide juleaftener er faldet i årene 1915, 1923, 1938, 1956, 1969, 1981 og 1995.