Erhvervslivets topfolk

Dette tema omhandler bøger af og om berømte erhvervsfolk. Læs her om Spies, Mærsk, Boje Nielsen, LEGO manden og alle de andre kendte danske og udenlandske topfolk fra erhvervslivet.
Skrevet af: Tove Berg, Nota

At kæmpe sig op

Nogle har opnået at realisere den amerikanske drøm, der handler om, at enhver er sin egen lykkes smed. Det er muligt at kæmpe sig op fra bunden. Simon Spies er et strålende eksempel på en mand, som realiserede denne drøm. Det kan man læse om i bøgerne om ham.

Danmarks rigeste mand

Skibsreder Mærsk Mc-Kinney er ikke blot en af Danmarks mest indflydelsesrige personer, men han har også været en ledende skikkelse i den internationale shippingverden. Han er nummer 1 på listen over de rigeste danskere. I bøgerne om ham kan man læse bl.a. om hans liv og karriere, ledelsesform og holdinger.

 

En silhouet af to mænd i jakkesæt, der giver hinanden hånden foran et stort verdenskort i en brunlig, sepia-belysning

 

Store navne i Danmarkshistorien

Ole Lange har skrevet om ØK's stifter H. N. Andersen. Man kan læse om H. N. Andersen, hans liv og virksomhed i serien: Den hvide elefant og Jorden er ikke større.

En andet kendt navn i Danmarkshistorien er C. F. Tietgen. Hans liv og indflydelse på dansk erhvervsliv er beskrevet i Ole Langes bog: Stormogulen.   

Christopher Bo Bramsens bog Generaldirektøren handler om Vilhelm Meyer, der grundlagde en verdensomspændende virksomhed i Shanghai.

Nyere navne

Søren Ellemose har skrevet biografier om flere kendte mænd, bl.a. om købmanden Herman Salling i Giganten og FLSmidth cementvirksomheden i FLSmidth - et eventyr i cement. Man kan også læse om denne industrivirksomhed, som er Danmarks største, og om familierne bag den i FLS-klanen.

Legos grundlægger Godtfred Kirk Christiansens liv er beskrevet i LEGO manden af Jan Cortzen. Jan Cortzen har flere andre bøger om dansk erhvervsliv, virksomheder og erhvervsfolk.

Oticons direktør Lars Kolind blev kendt for sin bog Kolind kuren, hvor han giver praktiske råd om ledelse. I bogen Vidensamfundet gør han sig til talsmand for, at fremtiden kun er for folk og nationer, der ved noget.

Skandaler

Flere danske erhvervsfolk har fået et ret dramatisk liv. Nogle har prøvet både at være mangemillionær og gå konkurs, således byggematadoren Boje Nielsen. Mange har samtidigt lagt navn til store skandaler, det gælder både lederne af Nordisk Fjer og Hafnia og ikke mindst hovedpersonerne i PFA-sagen, Kurt Thorsen og Rasmus Trads. Både Falsk som blækog Opgør handler om PFA skandalen. Anna Thygesen, der var direktør i selskabet i Spanien, fortæller om sin rolle i erindringerne Om mus og mænd

Men der er mange flere skandaler. Søren Ellemose har i bogen Kejserens nye klæder beskrevet 400 erhvervsskandaler.

.

Publiceret: 
1. August 2007