Den store samtidsroman

Med jævne mellemrum kan man læse i avisen, at Danmark mangler den store samtidsroman. Andre gange kan man læse, at nu er den endelig kommet. Store samtidsromaner har tilsyneladende en ting tilfælles med profeter og politikere: Det er meget sjældent, at alle anerkender den samme.

Nogle anmeldere hævder, at den store samtidsroman slet ikke findes. Andre nøjes med at mene, at det ikke længere er muligt at skrive den. Og så er der den altid drillesyge anmelder, Lars Bukdahl, der påstår, at voksenjulekalenderen, Jul på Vesterbro, er vor tids store samtidsroman.

Som man kan høre på ordet, skal en samtidsroman omhandle samtiden. Men det er ikke nok, at handlingen udspiller sig i forfatterens egen tid. Romanen skal også beskrive tidens fremherskende tendenser. Selve tidsånden eller det tidstypiske i perioden og dens forskellige miljøer skal indfanges og beskrives i samtidsromanen. Det er netop derfor, visse anmeldere er skeptiske overfor, om det overhovedet kan lade sig gøre at skrive sådanne altomfattende samtidsromaner nu om dage. Mange af dem mener, at samfundet er blevet så komplekst, at der ikke længere er nogen entydig tidsånd at indfange.

Det danske skoleeksempel på den store samtidsroman er Henrik Pontoppidans Lykke Per. Romanen udkom mellem 1898 og 1904 og regnes for et af Pontoppidans hovedværker. Hovedpersonen, Peter Andreas Sidenius, er en jysk præstesøn, der forsøger at frigøre sig fra sit stærkt religiøse barndomshjem. Han flytter til København og begynder at studere til ingeniør. Og via hans rastløse færden præsenteres læseren for tidens tendenser og miljøer omkring forrige århundredeskifte.

Et andet oplagt eksempel på en stor samtidsroman er Scott Fitzgeralds roman fra 1925, Den store Gatsby. Hovedpersonen, Nick Carraway, bliver nabo til den mystiske Gatsby. Gatsby holder store, overdådige fester – men ingen af gæsterne lader til at vide, hvem han i grunden er. Efterhånden kommer Nick ind på livet af Gatsby, og det viser sig, at den megen festivitas ikke skyldes Gatsbys hang til selskabelighed. Særligt 1920’ernes amerikanske selskabsliv med jazz, druk og narrestreger, beskrives i Den Store Gatsby.

Det kan nok ikke benægtes, at det er blevet sværere at skrive altomspændende samtidsromaner. På den anden side bliver der skrevet så mange nye bøger, der handler om nutiden, at det måske slet ikke er nødvendigt at få det hele med i én roman. Selv hvis den store samtidsroman ikke længere kan skrives, er der rigeligt med mindre samtidsromaner at gå i lag med. God fornøjelse.