Børn og forældre

Hverdagen bliver ikke fri for problemer, fordi man læser sig til større viden om børn, men man kan bruge teorierne som støtte i situationer med konflikter eller bekymringer. Derfor har vi samlet nogle bøger til dig, om at være forældre, bedsteforældre eller pædagog.
Familien spiller ludo og far er ved at tabe
Skrevet af: Nila Korzen, Nota

Nogle ser det, at være forældre, som verdens vigtigste job. Måske oven i købet det hårdeste. Man hører tit, at forældre i dag går op i, det at have, børn mere end nogensinde før.

 
I vores familier oplever vi sammen, taler vi med hinanden, kommer ud for både gode stunder og sorger sammen. Forholdet mellem børn og deres forældre kan være fyldt med glæde, men også konflikter. Der er mange holdninger til, hvordan vi er sammen med vores børn og børnebørn. Eller hvad man kan gøre for at hjælpe sine børn igennem større kriser som skilsmisse eller dødsfald i familien.
 

Verden set med barnets øjne  

En holdning er at stole på sine egne evner som forældre. Du er nærmest dit barn, i hvert fald indtil en vis alder. Alligevel kan det gavne at kende til viden om barnets udvikling. Det kan være lærerigt at høre om, hvordan verden ser ud fra barnets eller teenagerens perspektiv. Måske kan man få et nyt syn på de mønstre, der ligger i familien.
 

At blive forældre 

Nogle mønstre kan allerede opstå under graviditeten. Som gravid er det ofte interessant at læse om graviditeten stadie for stadie. Hvad sker der med os, når vi bliver forældre? Her finder du både alvorlige og humoristiske bøger om at få sit første barn.
 

Pædagogik

En god støtte til forældre kan somme tider ligge i en tæt dialog med barnets daginstitution. Hvad kan du som forældre gøre for at bidrage til endnu bedre samarbejde med institutionen? Hvis du selv arbejder med børn eller teenagere, så peger nogle af bøgerne på, hvad der rør sig indenfor pædagogikken.

Publiceret: 
3. December 2009