Biografier af danske politikere

Der bliver skrevet rigtig mange biografier af danske politikere for tiden. Især biografier af de nulevende, som stadig er politisk aktive, er i meget høj kurs nu til dags. Men der bliver også skrevet mere traditionelle, historiske biografer af forhenværende politikere.

Journalister og historikere

Det er mest journalister, der tager sig af biografierne af de nulevende politikere, og deres researchmetode er typisk interviewet. Det har både sine fordele og ulemper. På den ene side, kan det blive meget ensidigt, når politikeren selv får lov til at udlægge det hele. På den anden side bliver det også en mere levende og personlig fortælling. Det er bedst, hvis der både bliver interviewet men også researchet i andre kilder ved siden af, så journalisten kan stille kritiske spørgsmål til det, politikeren siger.

Mens det mest er journalisterne, der behandler de nulevende politikere, er det derimod mest historikere, der tager sig af de afdøde politikere. Der kan man – af gode grunde – ikke rigtig bruge interviewet, men historikere er jo også gode til at finde skriftlige kilder i arkiverne. Hvis man er interesseret i historie, men alligevel synes at historiebøgerne kan blive lidt for tørre og saglige, kan den slags biografier være et rigtig godt alternativ. En god biografi af en betydningsfuld politiker, kan sige meget om tiden og tendenserne omkring politikeren samtidig med, at den fortæller om hvad politikeren udrettede og hvilke store begivenheder, der påvirkede ham eller hende.

Eksempler på begge typer biografier

Man kan umuligt gennemgå alle de mange biografier, de kommer i en lind strøm. Men man kan fremhæve et par eksempler. Af både den journalistiske og den historiske slags.

Mediernes darling, Villy Søvndal, er blevet portrætteret af journalisten Gerda Kristensen i bogen Villys Verden, fra 2008. Den handler om Søvndals vej til Folketinget, men først og fremmest fokuserer den på den overvældende succes, han har haft i den senere tid. Det er altså ikke nogen videre langtidsholdbar biografi, men det er et godt øjebliksbillede – ikke bare af Søvndal men også af SF som parti.

Er man mere til de traditionelle biografier, der bliver skrevet, efter den biograferede er død, kan man give sig i kast med Henning Grelles Demokrati eller kaos, om den socialdemokratiske statsminister, Thorvald Stauning. Her får man et billede af den politiker, der måske som den eneste har haft personlighed og format til at blive en slags landsfader. Desuden var Stauning ved magten under første halvdel af besættelsen, så man får ligeledes et indtryk af dette dystre kapitel i danskernes historie.

Hvis man helst vil have lidt blandet, er der også bogen 24 statsministre af historikeren, Søren Mørch. Her får man en lille minibiografi om alle, der har været statsministre i det 20. århundrede. Der er altså både nogle, der ligger langt tilbage – men også et par stykker man selv kan huske.