Vibeke Grønfeldt
Barndom på Samsø
Født d. 12. december 1947 på en gård på Samsø. Gården var en af de tusindvis af slægtsgårde, hvis historie går længere tilbage end kirkebøgerne, men som i løbet af de sidste årtier er nedlagt til fordel for nye former for fødevareproduktion.
De første tretten til femten år tilpassede jeg mig, med visse omkostninger, stort set de skiftende vilkår.
I halvtredserne var omgivelserne smukke. Både sommer og vinter. Der var kun få biler, ingen turister, intet industrielt landbrug, og de fredede områder, som endnu ikke var fredede, lå hen som ubebyggede og utrafikerede grønne bakker og hegn ved havet.
Derefter syntes omkostningerne ved tilpasningsforsøgene ubetalelige. I stedet for at fortsætte dem begyndte jeg at skrive. Hermed mener jeg ikke, at skrivning per definition forholder sig selvstændigt til tidens mest overfladiske strømninger. Eller til sig selv. Tværtimod er det en meget vanskelig sag. Opportunismen synes lige så fremherskende i litteratur som i kritik, journalistik og politik.
Vedkender sig ikke romandebut
Efter nogle års forløb sendte jeg manuskripter til de forskellige forlag. Til sidst også til et nyt forlag, som havde annonceret i avisen med debutantudgivelser. Dette nye forlag bad ved modtagelsen af manuskriptet om at se mere. Jeg sendte, hvad jeg havde. Blandt andet et manuskript, som jeg havde skrevet som sekstenårig og aldrig genlæst. Forlaget redigerede og beskar nu teksterne med den store tilskærersaks og udgav dem uden nogen form for korrekturlæsning. Dele af de forskellige manuskripter blev fremlagt som en trilogi og med en titel, som jeg aldrig havde hørt. Derfor kan jeg ikke vedkende mig denne debut.
Udgivelser
Indtil videre regner jeg Mulighedernes land, 1989 og Et let liv, 1996 for mine mest indholdsrige bøger. Den blanke sol, 1985 og Et godt menneske, 1993 er muligvis mere lydefri.
I 2004 blev Vibeke Grønfeldt indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris.
