Tage Rasmussen

1914 - 2005
Skrevet af: Tage Rasmussen,
Redigeret af: Lena Ellersgaard, Nota
Tage Rasmussen var landmand og forfatter - i nævnte rækkefølge. En hofteoperation gav ham tid til at skrive. Jeg er født den 16. juli 1914 i Ferup, der ligger 10 km nordvest for Kolding.

Jeg er født den 16. juli 1914 i Ferup, der ligger 10 km nordvest for Kolding.

Tid som landmand

Jeg har været landmand alle mine dage. Jeg har haft flere gode lærepladser ved landbruget, hvor jeg sluttede af hos den kendte sønderjyde Jørgen Gram i Gabøl. Her var jeg forvalter i 3 år, og her mødte jeg min kone. Vi startede med at erhverve en gård i Meng ved Fjelstrup.

Efter 8 år i det sønderjyske måtte vi flytte hjem og overtage Ferupgård, da min far var blevet syg.

Vi havde så Ferupgård i knap 30 år, de sidste år drev jeg den sammen med en søn. Jeg blev lidt handicappet efter en hofteoperation. Det var grunden til, at jeg gav mig til at skrive.

Første bog gav blod på tanden

Den første bog var lokalhistorie fra det gamle Ferup, den blev optrykt to gange. Det gav blod på tanden. Så kom min erindringsbog, Et tilbageblik, fra jeg var to år til vores guldbryllup. Derefter udkom To kvindeskæbner på Koldingegnen, og En jysk bondes historie. En cykeltur i 30erne handler om en cykeltur på godt 5000 km gennem Hitlers Tyskland og 6 andre europæiske lande.

I 1998 kom Barndomsminder og kirkebakken i Ågård. Min familie har altid hørt til Frimenigheden i Ågård. Min bedstefar var således med til at bygge kirken i 1887. Vi er fire generationer, der har skrevet i Frimenighedens protokol. Min far har været formand og jeg har været formand.

Sidst er udkommet bogen Jyder gør gymnastik. Jeg har altid arbejdet meget med gymnastik, så jeg blev opfordret til at skrive lidt om mine gymnastikoplevelser.

Tage Rasmussen døde sommeren 2005 (red.)

Publiceret: 
28. Oktober 2005
Oprindeligt publiceret: 
Litteratursiden.dk, 2005