Søren Ulrik Thomsen | E17

Søren Ulrik Thomsen

1956 - 
Billede af Søren Ulrik Thomsen
Skrevet af: Mette Elsig Olsen,
Redigeret af: Lena Ellersgaard, Nota
Søren Ulrik Thomsen er mest kendt som digter. Han er i sine digte optaget af de store eksistentielle menneskelige grundvilkår som døden og ensomheden, skabelse og tilintetgørelse.

Liv

Søren Ulrik Thomsen er født i 1956 i Kalundborg. Han voksede op pÃ¥ Stevns og var i barndommen vant til oplæsning og aftensang. Fonemmelse for sprogets og digtenes rytmik har derfor altid været en del af hans liv. I skolen har han blandt andet lært Ingemanns sange at kende - en digter, som har betydning for Thomsens lyrik.

Han flyttede med familien til København, da han var seksten år, og blev her samfundssproglig student. Mødet med København blev en af drivkræfterne bag forfatterens tidlige lyrik om storbyens fremmedgjorthed og ensomhed.

Søren Ulrik Thomsen har læst litteraturvidenskab ved Københavns Universitet, men prioriterede digtningen frem for at færdiggøre studierne. Han debuterede i tidsskriftet Hvedekorn i 1977.

Udgivelser og stil

Den egentlige debut blev med digtsamlingen City Slang, 1981. Det er storbypoesi og kredser om menneskets fremmedgørelse i byens rum. Lars H.U.G. satte i 1984 musik til nogle af digtene pÃ¥ cd’en med samme titel, som bragte digterens navn ud til et større publikum.

Thomsen kom med digtsamlingerne City Slang, Ukendt under den samme mÃ¥ne,1982, og Nye digte, 1987, til at tilhøre gruppen af 80’er-digtere, der reagerede mod 70’ernes digtning, som var præget af politisk kunst. 80’er-generationen, som ogsÃ¥ Michael Strunge var en del af, fokuserede pÃ¥ kroppen, sansningen og eksistentielle emner i et stramt minimalistisk sprog.

Fra forfatterens hÃ¥nd er senere kommet digtsamlingerne Hjemfalden,1991, Det skabtes vaklen,1996, og Det værste og det bedste, med tegninger af Ib Spang Olsen, 2002. Med disse digtsamlinger har Thomsen løsrevet sig fra 80’er-generationen, og viser sig her som en digter med et helt igennem individuelt sprog og særkende.

Søren Ulrik Thomsen er optaget af de store eksistentielle menneskelige grundvilkår som døden og ensomheden, skabelse og tilintetgørelse. Hans digte fra Hjemfalden er slyngede arabesker, hvor rytmen spiller en særlig rolle. Det oplever man stærkt ved digterens nærmest suggererende oplæsninger af sine digte.

Forfatteren har endvidere udgivet to poetikker, dvs. værker, hvor digteren forsøger at indkredse poesiens væsen, og hvad der sker, når digte bliver til. Det er blevet til værkerne Mit lys brænder, Omrids af en ny poetik, 1985, og En dans på gloser, essays fra 1996.

Digtoplæser og debattør

Som forfatter deltager Søren Ulrik Thomsen i digtoplæsninger og tager del i den offentlige debat. Senest med debatbogen, Kritik af den negative opbyggelighed, udgivet sammen med Frederik Stjernfeldt. Hans bøger har i alle Ã¥rene fÃ¥et opmærksomhed, og han stÃ¥r i dag som en af dansk lyriks betydeligste digtere.

Publiceret: 
25. November 2005
Oprindeligt publiceret: 
Litteratursiden.dk, 2005