Rohinton Mistry

Han er født i 1952 i Mumbai, hvor han studerede matematik og økonomi indtil 1974. Året efter immigrerede han med sin kone til Toronto i Canada. Han fik arbejde i en bank, og i fritiden begyndte han at studere engelsk og filosofi på Universitetet. Derefter startede han som forfatter, og det er foreløbigt blevet til fem bøger, hvoraf de fire er oversat til dansk. Han har modtaget en lang række internationale priser for sine romaner og noveller, hvis almenmenneskelige problematikker griber og rører alle læsere over hele verden.

 

Han skriver i et klart godt sprog, og formår at veksle mellem humor og tragik på en vidunderlig måde. Han har en måde at skrive på, så man uvilkårlig identificerer sig med romanpersonerne. De bliver nærmest ens gode venner, som det er trist at skilles fra, når man endelig når til vejs ende i bogen. Mistry har udtalt, at for ham er skrivning en organisk proces: ”Før jeg starter ved jeg, at der i hvert fald er en person, som jeg gerne vil folde ud og udvikle. Med udgangspunkt i denne romanperson kan rejsen begynde. Herefter har jeg kun en svag fornemmelse af, hvor historien vil bevæge sig hen. Og selvom den skulle ændre retning undervejs, så har jeg alligevel en ide om, hvor den går hen!”

 

Mistrys bøger foregår alle sammen i Indien, verdens største demokrati, der er under langsom forandring. I modsætning til i 1970erne, hvor hans bøger foregår, så er den indiske kultur i dag blevet populær: Bollywood musical film spilles i biografer over hele verden. Indisk mad er anerkendt og nærmest folkelig, selv i Danmark. Ved årets Oscar prisuddeling i 2009 i Hollywood modtog filmen: SlumdogMillionaire prisen for årets bedste film. Det er en fortælling om en fattig indisk dreng, som deltager i TV-konkurrencen Hvem vil være millionær?

 

I bogen følger vi hverdagen for 79-årige Nariman, enkemand og pensioneret engelsklærer med Parkinsons syge. Da han falder og brækker benet, bliver han kastebold mellem sine midaldrende ukærlige og sure stedbørn og sin biologiske datter med hendes søde familie. For hos hvem af dem skal han bo og hvordan skal han få den nødvendige pleje og pasning? Det er nemt at leve sig ind i Narimans situation. Man føler hjælpeløsheden samtidig med forsøget på at holde på værdigheden og den humoristiske sans. Problemstillingen om familiær hengivenhed og pligt er universel, og bogen viser hvordan familierelationer kan bringe det bedste frem i os, eller det værste. 

 

Her fortælles om fire mennesker, hvis liv væves sammen under de kaotiske indenrigspolitiske forhold, da Indira Gandhi var premierminister. Tiden er 1975-1976, situationen er ude af kontrol og der er undtagelsestilstand. Der er også stor boligmangel, så i Dinas lille lejlighed lever og arbejder to skræddere, en onkel og hans nevø, og Maneck. Disse fire meget forskellige mennesker trives godt sammen og har et lykkeligt liv i et skrækkeligt og håbløst samfund, præget af undertrykkelse, vold, tvangssterilisation mv. Vi oplever kastesamfundet, og hvordan det er at leve som tigger. Vi følger de små børn, der er kommet i kløerne på organiserede bander. Trods alt dette, er En hårfin balance en både en berigende og vidunderlig bog.

 

Dette er Mistrys første roman, hvor vi følger en hårdtarbejdende bankmand, der bor i Mumbai med sin familie. Hovedpersonen indblandes ufrivilligt i politiske pengetransaktioner, som han ikke forstår meningen med. Men det er både en underfundig og velskrevet roman.