Ole Lund Kirkegaard
Ole Lund Kirkegaard
Ole Lund Kirkegaard var folkeskolelærer. Han fik inspiration til sine bøger fra børnene og deres lege. Hans hovedpersoner er drenge, og det er derfor drengenes lege, der går igen: At klatre i træer, slåskampe, buksevand, fodbold, langspyt, bygge med brædder, samle på fundne ting.
Lille Virgil
Lille Virgil fra 1967 er Ole Lund Kirkegaards første bog. Lille Virgil bor i bagerens hønsehus sammen med en etbenet hane. Han har to venner: Oskar, der er søn af en tavs vaskekone og Carl Emil, der bor i et hus med et lige tulipanbed. Carl Emil adskiller sig meget fra de andre, han sover i nattøj og bliver vasket hver aften. Sammen kommer de tre i konflikt med de voksnes regler, men det er ikke deres hensigt at støde nogen. De vil bare gøre tingene så godt som muligt.
F.eks. forsøger de at finde en kone til en stork, der sidder på købmandens skorsten. Købmandens skorsten er gammel og skæv, og han er bange for, at den skal brase sammen og falde ned på en eller anden. Drengene får tilfældigt øje på en gås, der går inde i skrappe fru Madsens have. Så det er et forsøg værd at låne den storkeagtige gås og give den til købmanden. Men hvordan skal de få den tykke gås op på skorstenen til storken? Og hvad med fru Madsen? Drengene finder også en drage med to hoveder og tager den med i skole.
Gummi-Tarzan
I lille Virgil er hverdagens eventyrlige element en drage. I Gummi-Tarzan er det en heks, som bryder ind og forvandler den barske hverdag til et eventyr. Hovedpersonen Ivan Olsen er lille og tynd, har svært ved at læse og bliver drillet i skolen, især af de store drenge. Han får tit buksevand og bliver låst inde på skolens lokummer. Hjemme kan Ivan ikke leve op til sin fars forventninger. Hans far er vild med Tarzan og ønsker, at Ivan klatrer i træer. Men Ivan er bange for at falde ned og få næseblod. Det sker lige netop, da faderen tvinger ham til at klatre op i et træ. Hans far kalder ham for en værre Gummi-Tarzan, og det hører børnene ude på gaden. Herefter kalder alle børnene ham Gummi-Tarzan.
Ivan bliver naturligvis ked af det navn og beslutter sig for at lære noget, som han kan blive superdygtig til. Han prøver fodbold, cykling, at spytte langspyt som de store drenge, men alt mislykkes. Men så en dag møder han en heks, som lover, at han kan få èt ønske opfyldt. Og så sker der ting og sager. Bogen har jo egentlig nogle alvorlige temaer så som grov mobning og en autoritær far, men beskrevet ved hjælp af humor. Gummi-Tarzan er en naiv antihelt, og hans uforstående og snæversynede far latterliggøres.
Otto er et næsehorn
I Otto er et næsehorn begynder eventyret, da et tegnet næsehorn bliver levende. De to venner Topper og Viggo bor i en havneby. Topper bor i et stort rødt hus med sin mor, der er fiskekone. Hans far er sømand. Viggos far, Hr. Løwe har en café i stuen i det røde hus. Det er Cafè Den Blå Havkat, som hver aften er fuld af fiskere og sømænd. Topper har mange sjove historier fra sin far, der har gebis. Topper er en spilopmager, der samler på alle mulige ting. Han har også en smuk kæreste, Sille.
Næsehornet
En dag finder Topper en lille stump blyant nede ved havnen. Han skriver på en mur og opdager, at bogstaverne forsvinder igen. Han og Viggo prøver at tegne et kæmpestort næsehorn på tapetet i Toppers hus. Tegningen vil jo forsvinde igen. Men til deres forundring bliver tegningen levende og træder ud på gulvet. Næsehornet får mad og drikke, og de kalder den Otto, opkaldt efter Viggos far. Der er selvfølgelig ikke nogen, der tror på, at de har et sultent næsehorn, der startede som en tegning. Det kommer der mange sjove episoder ud af.
De voksne og Otto
Der bliver problemer med underboen Fru Flora, hvis lysekrone falder ned. Viceværten Hr. Holm får også syn for sagen. Han synes godt om Otto, selv om den har ædt gardinerne, dugen og noget af gulvtæppet. Men han påpeger, at det er forbudt at holde dyr i huset. Han lover dog at hjælpe med et læs hø og roer fra en gårdmand. De voksnes reaktioner på næsehornet er pudsige og uventede. Hr. Løwe, Viggos far, prøver at komme af med næsehornet til Zoo og politiet, men bliver ikke taget alvorligt. Da politimesteren opdager, at der holdes næsehorn på 2. sal, kræver han vægtafgift, og så skal Otto vejes. Det hele tager en højest uventet drejning, og der er mange overraskelser i vente.
