Ole Frøstrup
Barndomsmiljø
Jeg er født den 3. juli 1936 i et Danmark, som vi både kender og ikke kender i dag.
Jeg voksede op i Odenses centrum, i et miljø der ikke findes mere. Det var tæt på H. C. Andersens kvarteret, som var et af byens mest luvslidte og fattige.
Vandet drev ned ad væggene i de gamle huse. Hos en af mine klassekammerater kunne tapetet slet ikke sidde på væggen, men krøllede sig sammen og hang muggent ned i stuen. I dag er de fleste huse revet ned, mens andre er restaureret til små fine "dukkehuse", der ikke havde noget tilfælles med min barndoms slumboliger.
Ingen af os havde bad eller varmt vand i husene. Vi havde ét fælles toilet for hele ejendommen og kun koldt vand i hanerne. Lørdagsbadet foregik i en balje på gulvet, og vandet blev varmet i en kedel på et lille gasapparat.
Vi var syv søskende mast sammen i en lille to-en-halv værelsers lejlighed. Under krigen - og i de første år efter - byttede min mor rationeringsmærker som smør og sukker for brugt tøj til os.
Forældre
Mine forældre var jyder. Min far kom ud at tjene som 9-årig og havde en elendig skolegang. Min mor var tjenestepige og vidste heller ikke for meget.
Men da de blev gift, blev de enige om at flytte til byen, og efter en tid i Fredericia, hvor min far fik en specialarbejder uddannelse som maskinformer, havnede de i en lille lejlighed i Odense. Fattige, og hårdt arbejdende på fabrikker. Min mor længtes altid efter et lille hus på landet, og ingen af dem fandt ud af, at byen måske havde et kulturliv, der kunne bruges til noget.
Opvækst
I dette provinsproletariat og i en iskold tid med krig - og efterkrig - voksede jeg op i en bestandig længsel efter noget andet. Da jeg havde lært at læse, var det bedste, jeg vidste at låne bøger om andre lande, om fremmede mennesker, mærkelige øer, kannibaler, hovedjægere osv. Jeg ville være opdagelsesrejsende! Det var lige mig. Og jeg ville skrive bøger om at opdage verden. Da jeg blev voksen gik det op for mig, at verden stort set var opdaget, og at jeg i øvrigt slet ikke havde nogen penge til at rejse for.
Jeg var jo blevet student på et aftenkursus, jeg arbejdede om dagen som arbejdsmand, svajer, stramajbroderimaler og alt muligt andet - og havde aftjent min værnepligt og stod der med drømmene uden noget at have dem i.
Så valgte jeg at blive journalist, fordi jeg måske af den vej alligevel kunne opdage verden… Det var både rigtigt og forkert. Mine mange år som journalist bød på store oplevelser - jeg har rejst i over 50 lande, ofte under usædvanlige forhold - jeg fik en bred horisont, men det var først da jeg begyndte at skrive bøger - jeg debuterede i 1982 med "Yetiernes Sang" - at min trang til at opdage, udforske, tænke og forklare mig fik en mening.
Fultidsforfatter
I 1986 havde jeg udgivet fem bøger - to romaner for voksne og tre børnebøger, og jeg kvittede det faste job for at blive fuldtidsforfatter. I efteråret 2001 havde jeg udgivet min bog nummer 31: "Skygger i natten" - en spændingsroman om terrorisme og politik i Danmark.
Debutroman
Min debutbog Yetiernes sang handler om en fotograf, der rejser verden rundt og oplever! Inde i sig bærer han længslen efter en kvinde, og under en vanskelig rejse til Nepal bliver han bjergtaget af Yetierne - de afskyelige snemænd - og møder i et drømmesyn kvinden. Han finder hende også, og rejser med hende til en lille stillehavsø, der kunne ligne et paradis, hvis ikke det var for de tabuer, de indfødte håndhævede på øen.
Den bog har jeg en særlig veneration for. Dels fordi det er min debutbog, men også fordi der i den bog er tråde helt tilbage til barndommens oplevelsestrang.
Hovedværk
Mit hovedværk for voksne er dog trilogien: Sofie, Kristian og Mads - tre romaner, der skildrer den samme lille familie.
I Sofie er vi i 30ernes Danmark, og vi hører om hendes opvækst på landet, om kærlighed, mord og dramatik.
I Kristian deltager det unge nygifte par, Sofie og Kristian, i modstandsbevægelsen. De modtager våben og hjælper med at smugle flygtninge til Sverige. En forræder optræder i gruppen, og Sofie ender i Kz-lejren, Theresienstadt.
I Mads er hovedpersonerne Sofie og hendes søn. Han er blevet journalist, beskæftiger sig - som mig selv - med udenrigspolitik, og lokkes ind i et dødbringende arbejde med at efterspore krigsforbrydere.
Seneste romaner
Min seneste romaner Ulvetider og Skygger i natten foregår i nutidens Danmark. En nat slippes dyrene ud af Zoologisk Have i København, og en terrorgruppe slår til. Muslimske grupper og højreekstremister overgår hinanden i terror mod befolkningen og politikerne. I centrum er en lille gruppe politifolk, der skal opklare terroren og forsvare sig både mod terrorister og politikere. Hovedpersonerne er kriminalkommissær Asger Hansen og hans elskerinde politiassistenten, Tina.
