Josefine Ottesen

1956 - 
Skrevet af: Josefine Ottesen,
Redigeret af: Lena Ellersgaard, Nota
Josefine Ottesen skriver bl. a letlæsningsbøger. Hun er uddannet skuespiller og har også instrueret en lang række forestillinger for især børn og unge.

Jeg er født i 1956 i København og har siden boet i de fleste egne af Danmark. Siden 1977 har jeg dog været fastboende på Fyn.

I min barndom boede jeg alene med min mor fra jeg var syv år, og til jeg flyttede hjemmefra som 18-årig. Hun var lidt anderledes end mine venners mødre, fordi hun var flygtning og forfatter.

Uddannelse og arbejde som skuespiller

Da jeg var 19 begyndte jeg at lave teater og blev siden uddannet skuespiller i USA.

I mange år har jeg arbejdet som skuespiller, dramatiker og instruktør inden for det professionelle teater for børn, men jeg har også lavet forestillinger med børn.

Arbejde som forfatter

Siden midten af 90erne har jeg næsten udelukkende levet af at skrive. Jeg kan godt lide at arbejde hjemme hos mig selv og ikke være nødt til at skynde mig ud ad døren hver morgen.

Mine to børn - en pige og en dreng - er født i 1989 og i 1999. De har begge to betydet meget for min måde at skrive på og på de emner, jeg tager op, når jeg skriver.

Jeg skriver både billedbøger, høltlæsningebøger, letlæsningsbøger og store fantasyromaner.

Uddannelse

Færdiguddannet som skuespiller på "dellArte", School of Physical Theatre,California 1981

Længerevarende instruktørkurser på "British Theater Association", London i 1986-87

Cand. Phil i dramaturgi , Århus Universitet 1997 med bl. a. et årsværk bestående af studiet i børne-og ungdomskultur ved Center for Kulturforskning, Odense Universitet.

Arbejde som skuespiller

Baggårdteatret, Svendborg 1977-78.

Verdens Lilleste Cirkus Variete Theater 1981-88.

Opgaver for Bog U, DR 1982-83.

Enkelte reklamefilm produceret af MM-film.

Arbejde som instruktør

I perioden fra 1985-96 har jeg instrueret følgende forestillinger for teatergruppen Gadesjakket, Odense:

For enden af Regnbuen, Hvordan elefantungen fik sin snabel, Kong Midas har æselører, Nya-nya Bulembu, Springende mus, Tågedronningens hjerte, Jeg vil hjem, Thor og Tjalfe og Tommelise.

I 1988 instruerede jeg Da farverne forsvandt og Dr. Jekyll og Mr. Hyde for Fair Play, Holbæk.

I forbindelse med arbejdet med børne-og ungdomsteatret Fuld fart frem satte jeg i perioden 89-93 en række forestillinger op. De var alle skrevet i samarbejde med børnene og de unge.

Mens vi venter på desserten, Aser og jætter (økonomisk støttet af Kulturministeriet og Dramatikerforbundets pulje for ny dramatik til Amatørteatret) og Brænd Borgen ( økonomisk støttet af Kulturfonden).

Publiceret: 
26. Oktober 2005
Oprindeligt publiceret: 
Litteratursiden.dk, 2005