John Irving

1942 - 
Skrevet af: Michael Fagerlund Andersen, DBB
Irving slog for alvor igennem som forfatter med bogen Verden ifølge Garp. Hans bøger er velskrevet og blander humor med kompleks socialrealisme. Altid underholdende læsning.

Baggrund

John Irving er vokset op i staten New England, USA. Hans Far var universitetslektor, og Irving har undervist i engelsk og litteratur. Mange af temaerne i hans bøger tager udgangspunkt i hans egen opvækst og miljø. Handlingen i flere af hans bøger foregår således i universitetsmiljøet, ligesom hans passion for brydning spiller en rolle i flere af hans bøger.

Han debuterede i 1969 med Slip bjørnene løs, men fik først rigtig gennembrud med Verden ifølge Garp i 1976. Denne er oversat til over 30 sprog. Herefter har han nærmest produceret det ene hit efter det andet. Blandt hans største succeser kan nævnes: Hotel New Hampshire, 1981, Æblemostreglementet, 1985, En bøn for Owen Maney, 1989, Barn af et cirkus, 1994 og Enke for et år, 1999.

Kompleks, velskrevet humor  

Selvom Irving er erklæret ordblind, er handlingen i hans bøger komplekse, morsomme, finurlige og meget velskrevet, hvilket har gjort ham til en af verdens mest læste forfattere. Han tager oftest udgangspunkt i hvad han ved om verden eller virkelige hændelser. Således skrev han i Verden ifølge Garp, om en gruppe af kvinder, som skar deres tunger af i sympati for et voldtægtsoffer. I Hotel New Hampshire indleder en bror og søster et kærlighedsforhold.

Kompleks, velskrevet humor

John irving er optaget af to ting: at skrive og at bryde. Han bruger begge interesser til at udforske en verden fyldt med regler, adfærdsmønstre og sociale koder.

Inden for den litterære verden er holdningen til Irvings forfatterskab splittet. Fortalerne opfatter ham som den nye Charles Dickens, dvs. en forfatter som gør brug af excentriske karakterer og store mængder af komedie og lidenskab til at skabe opmærksom om hans social-liberale perspektiver. Modstandere forkaster ham for grov og forsømmelig sex-komedie, der udnytter de melodramatiske omstændigheder til at manipulere sine læsere.

Læs og bedøm selv!

Relaterede links

Publiceret: 
19. December 2005