Jeppe Aakjær

Dette betød et opbrud med livet på landet, der blev skiftet ud med København og lærerseminariet. Det efterfølgende liv som lærer i Jylland var dog ingen succes for Jeppe Aakjær, der derfor valgte at flytte til København igen for at studere. Denne gang sammen med sin forlovede Marie Bregendahl, der også slog igennem som forfatter. Pengene var små for den lille familie, og det hårde liv tærede på ægteskabet og i 1900 skiltes Marie og Jeppe. 

I 1897 debuterede Jeppe Aakjær med et kampskrift mod Indre Mission, og to år senere udkom den delvis selvbiografiske roman Bondens søn. Hermed var kimen til et liv som forfatter lagt og studierne på universitet blev afbrudt. Omkring århundredeskiftet havde højskolebevægelsen stor indflydelse og skabte grobund for en gruppe af forfattere, også kaldet Den jyske bevægelse. Sammen med bl.a. Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø var Jeppe Aakjær med til at beskrive landlivet indefra og til at sætte fokus på en hidtil overset gruppe. Anmelderne var dog ikke begejstrede for denne form for litteratur og kaldte sproget for bondsk og emnerne uinteressante.

Selvom Aakjær rykkede til København glemte han aldrig sit ophav og havde hele tiden en drøm om at vende tilbage til den jyske natur. Sammen med sin bror fik Jeppe Aakjær opført gården Jenle nord for Skive, og i 1907 flyttede han ind sammen med sin anden hustru, Nanna. Hver sommer holdt Aakjær en Jenlefest, der tiltrak flere tusind lokale. Jenlefesterne afholdes stadig den dag i dag, hvor hjemmet er omdannet til et museum.

Det er som lyriker de fleste kender Jeppe Aakjær. Temaet kredser oftest om naturen ved Karup Å, som har haft en stor indflydelse på Aakjær. Digtene er dog ikke kun beskrivelser af natur og lokale forhold, men løfter sig op og omhandler også kærlighedens og livets gåder, netop derfor er Jeppe Aakjær langtidsholdbar og ikke bare funderet lokalt eller i sin egen samtid.

Romanerne er derimod realisme af en anden skuffe, her lægges ikke fingre imellem, når forholdene for almuen beskrives, og Aakjærs indignation på de fattige landboers vegne lader sig ikke skjule. I bøgerne kommer Aakjærs rolle som samfundsrevser og talsmand for bedre vilkår til udtryk. Romanen Vredens børn fra 1904 er et tydeligt eksempel. Gennem den 11-årige Per beskrives de kummerlige forhold for tjenestefolk på landet og bogen skabte en voldsom debat og fik regeringen til at gennemgå tyendeloven igen. Mest af alt gav Jeppe Aakjær dog de usynlige befolkningsgrupper en stemme og et håb om en udvej.

Den 22. april 1930 døde Jeppe Aakjær – men mange af hans digte lever videre. Aakjærs bidrag til Højskolesangbogen er da heller ikke uden betydning. Hvem har ikke sunget om Jens Vejmand eller om havren med bjælder på?