Henrik Pontoppidan

1857 - 1943
Billede af Henrik Pontoppidan
Skrevet af: Karen Friis, Nota
Henrik Pontoppidan fik udgivet sin første bog i 1881. Han skrev om almindelige folks vilkår. Henrik Pontoppidan er en meget anerkendt forfatter i dansk litteratur. Evergreen kan man vist roligt kalde forfatteren Henrik Pontoppidan - hans litteratur er stadig nærværende og aktuel.

Opvækst

Henrik Pontoppidan blev født ind i en østjysk familie, hvor man blev præst pr. tradition. Han blev født som et af de midterste af 16 børn.

Barndom og ungdom var ikke særlig let, da forældrene var meget syge og der var konstant lavvande i den præstelige pengekasse.

I skolen klarede han sig fremragende i matematik, fysik og kemi, men meget dårligt i dansk.

Studier

I 1874 kom han ind på Polyteknisk Læreanstalt og flyttede til København. Kort før den afsluttende eksamen som ingeniør forlod han studierne - selvom han klarede sig godt.

For at klare dagen og vejen, underviste han et par år på sin brors, Morten Pontoppidans, højskole. Dette blev også en for vanskelig opgave for ham, fordi han for længst havde kvittet den grundtvigianske tro, den tro som var fundamentet for højskolen.

Forfatter

Herefter besluttede han sig for at leve af at skrive!

Henrik Pontoppidan debuterede i 1881 med novellesamlingen Stækkede vinger. Han skrev en lang række romaner og noveller om almuens meget ringe sociale vilkår på landet. Dette gjorde han med stor social indignation og altid på de fattiges side. Det handlede om det enkelte menneskes ret til at realisere sig selv. Heri ligger han på linje med Georg Brandes og det moderne gennembrud. Han var altid imod autoriteterne, altid imod kirken og altid imod borgerligheden.

Hovedværker

Henrik Pontoppidan har skrevet en række romaner, som er blevet hovedværker i dansk litteratur. Her kan f. eks. nævnes Det forjættede land, Mimoser, De dødes rige og Lykke-Per.

Pontoppidan er en meget stor realistisk fortæller. Han har et moralsk syn på menneskene. I bøgerne viser han hvordan menneskene ligger under for deres svagheder. Nogle af hans figurer er havesyge, grådige og kyniske, mens andre er gode og hæderlige i ordets egentlige betydning.

Bøgerne spejler samtiden, Victoria-tiden, med dens hurtige udvikling, dobbeltmoral, religiøsitet, prostitution, fup, svindel og snævert livssyn.

Bøgerne er stadig aktuelle, da det er almengyldige emner, der behandles.

I 1917 modtog Henrik Pontoppidan Nobels Litteraturpris sammen med en nu glemt forfatter Carl Gjellerup.

Bøgerne kan varmt anbefales!

Publiceret: 
9. Juni 2004