Henrik Dahl

1960 - 
Billede af Henrik Dahl
Skrevet af: Michael Fagerlund Andersen, DBB
Henrik Dahl er mest kendt for sin livsstilsanalyse Minerva, hvor han inddeler mennesker i fire forskellige farver segmenter. Han kaldes også Danmarks førende stand-up sociolog. Henrik Dahl er uddannet i sociologi og medievidenskab fra københavnsk Universitet. Han interesserer sig for livsstil, globalisering og generationer, hvilke emner udgør fundamentet for hans forfatterskab, egen virksomhed og engagement i den danske offentlighed.

Dahls forfatterskab

Henrik Dahl er nok mest kendt for sin livsstilsanalyse Minerva (1997), hvor han inddeler mennesker i forskellige segmenter. Hans pointe er at mennesker orienterer sig efter en buket af sammenhængende værdier. På den baggrund opstiller han fire forskellige farvesegmenter, som hver repræsenterer en livsstil. Det blå segment består for eksempel af den veluddannede, liberalistisk indstillede del af befolkningen, som lever efter princippet om, at enhver er sin egen lykkes smed.

Hans seneste bog hedder Mindernes Land. Her skriver han op imod forestillingen om hvor tids højre forandringstempo, ligesom han dementerer udsagnet om ”de gode gamle dage”. Han argumenterer for at første halvdel af det 20.århundrede var fuld af brud og revolutioner, mens anden halvdel var stabil og evolutionær. Gennem historisk analyse forsøger han at bevise hvordan ”de gode gamle dage” ikke var spor gode, men fyldt med fattigdom og elendighed.

Ud over de nævnte bøger har Dahl skrevet: Den kronologiske uskyld, Borgerlige ord efter revolutionen” og Det ny systemskifte - alle bøger med et stærkt politisk budskab.

Dahl som offentlig debattør

I radioprogrammet Dahls duel på p1, inviterer sociologen Henrik Dahl hver uge en person i studiet til debat inden for et aktuelt emne. Emnerne spænder bredt fra: Universitets rolle i samfundet, Spin og medietække, Den nytteløse kunst samt Gymnasiereformen. I programmet påtager Dahl sig ofte rollen som Djævlens advokat og han er ikke bange for at provokere sine gæster ved at påtage sig kontroversielle holdninger eller stille provokerende spørgsmål.

Dahl som stand-up sociolog

Henrik Dahls bøger placerer sig inden for den faglitterære genre, men er skrevet levende og underholdende. Det lykkedes ham at kombinere den akademiske metode og begrebsunivers med en formidlingsmæssig lethed, der gør det muligt for folk uden for universiteterne at læse hans bøger. Ligeledes er Dahls engagement i samfundsforhold og nutidens mediestrukturer, altid interessante at lægge ører til. Også selvom man ikke altid er enig.

Publiceret: 
19. December 2005