Hanne Elmer
Hvorfor bliver man forfatter?
Hvorfor bliver man forfatter? Fordi man simpelthen ikke kan lade være. Fordi hjernen bobler over af historier og billeder, og fingrene bliver afhængige af at danse på tastaturet i timevis. Og endelig fordi man har noget på hjerte, som man ydmygt håber, at andre kan bruge til noget.
Historier og humor er livets salt
Jeg har altid elsket historier. Både dem i bøgerne, og de små underfundige historier, der opstår i hverdagslivet, når tingene går anderledes, end man havde tænkt sig. For mig er historier og humor livets salt.
I min barndom var jeg tæt knyttet til min mors familie, der elskede at diskutere og fortælle historier. Mine bedsteforældre var grundtvigianere, min morfar var lærer og degn, og min mormor spillede orgel i kirken. De kunne sådan noget med det levende ord, bordbøn, middagssøvn, taler, fest- og højskolesange og digte.
Barndom og ungdom
Jeg er opvokset i Dragør sammen med min to år yngre bror. Min mor var hjemmegående og min far var pilot. Min mor gav os masser af kærlighed, medspil og modspil, min far gav os humoren. Da jeg var fem år, omkom min far i en flyulykke. At miste så tidligt har naturligvis præget mit liv. Min mor har altid besiddet en fantastisk styrke, hvilket også har præget mit liv.
Som teenager levede jeg mere i den skønlitterære verden end den virkelige. Men det lykkedes mig alligevel at få en studentereksamen fra Christianshavns gymnasium i 1982.
Udannelse og arbejde
I 1988 blev jeg færdig som sygeplejerske og arbejdede nogle år indenfor plejen. I 1991 startede jeg med at undervise og i 1992 med at læse pædagogik på RUC. Jeg blev cand. pæd. i pædagogik i 1997. I 2001 startede jeg sammen med to andre en sorggruppe for unge, der har mistet forældre.
Forfatter og underviser
Jeg arbejder som underviser og skriver, når jeg kan komme til det. I øjeblikket arbejder jeg på en bog om at barns sorg og på en humoristisk historie, som måske bliver til en bog, hvem ved.
Debuterede
2004 med romanen Hansens hemmelige Springtur.
