Dennis Jürgensen

1961 - 
Billede af Dennis Jürgensen
Skrevet af:
Dennis Jürgensen begyndte at skrive bøger fordi han ikke gad stå tidligt op for at gå på årbejde... Han har nu udgivet mere end 40 bøger, næsten alle om almindelige mennesker i ualmindelige situationer. Hans bøger anbefales til børn fra 12 år, men voksne kan med fornøjelse læse med.

Om forfatteren:

En af Danmarks mest populære forfattere hedder Dennis Jürgensen. Han er født i 1961 og begyndte at skrive bøger, fordi han ikke ønskede at læse videre efter folkeskolen eller stå tidligt op for at gå på arbejde… Hans debutbog er ”Kærlighed ved første hik”, som blev udgivet, da Dennis var 20 år. Bogen blev meget populær, og i 1999 blev der lavet en undersøgelse, der viste, at over 600.000 mennesker havde læst den. Samme år blev bogen filmatiseret. Dennis Jürgensen har udgivet mere end 40 bøger, alle på forlaget Tellerup.

Fantasy, uhygge og mystik:

Dennis skriver om almindelige mennesker i ualmindelige situationer. Tit oplever hans romanpersoner uhyggelige og mystiske ting. I de uhyggelige bøger bliver folk hjemsøgt af zombier og spøgelser. De bliver transporteret til fjerne verdener eller truet af mytologiske monstre. Dennis har udtalt, at han tror, at vi alle sammen er fascineret af det skræmmende og ukendte. Så det er mest dét, han beskæftiger sig med, men altid på en underholdende måde. Fantasybøger foregår i andre verdener, end den vi kender, og indeholder overnaturlige eller fantastiske elementer. Der er ofte eventyrlige væsner, og tit sker der magiske ting. Kan du lide spændende fantasy, så prøv serien om Drømmetjenerne.

En blanding af science fiction og fantasy finder du i Et Grimmt Eventyr, der handler om nogle kontormænd, som får til opgave at rejse ind i Grimms eventyr. Hør om deres oplevelser i eventyrverdenen.

Humor

Forfatteren skriver i forskellige genrer: humor, realisme, fantasy, gys/horror og science fiction. Der er humor i næsten alt det, han skriver, selv i gyserne. Dennis Jürgensen modtog i 2001 Børnebibliotekarernes Kulturpris som påskønnelse for sit arbejde.

Gys i sommervarmen

Der er lagt op til gys i sommervarmen i De Hængte Mænds Hus og efterfølgeren Gylperen.

Handlingen foregår i 1928 og bøgerne handler om Privatdetektiven Harry Norton og hans assistent Tippi Tulip. I den første bog står Jordens fremtid på spil. Den anden bog handler om en uhyggelig kult, der vil fremmane et skræmmende monster

Alle kan gyse med

Bøgerne af Dennis Jürgensen anbefales til børn fra 12 år, men mange voksne kan med stor fryd gyse med.

Publiceret: 
29. Juni 2007