Cecil Bødker
Om forfatteren
Cecil Bødker er født i Fredericia, hvor hun voksede op sammen med sine fem brødre.
Gift i 1953 med Arne Bødker, ægteskabet opløst 1974.
Herefter ægteskab med Hans Nissen Eskelund Frydendal.
Cecil Bødker blev oprindelig udlært som sølvsmed. Hun arbejdede bl.a. hos Georg Jensen og senere som selvstændig, indtil hun debuterede som forfatter.
Debut som digter
Hun debuterede i 1955 med digtsamlingen Luseblomster.
Allerede her optræder to af hendes faste temaer: barndommen og forbindelsen mellem myternes tid og vores tid.
Debuten og de to efterfølgende digtsamlinger er fine repræsentanter for den begyndende danske modernisme, som tog afsæt i tidligere europæiske stømninger. En kritisk holdning til dagligdagen og omgivelserne og motiver, der afspejler efterkrigstidens filosofi.
Om Anadyomene fra 1959 : ”Myter om skabelse, undergang og genkomst gentages i digtene i skiftende variationer og stærkt klinger ofte håbet om en ny begyndelse…” (Nordisk Kvindelitteraturhistorie bd. IV, s. 67)
Du kan læse mere om perioden på Litteratursiden : Danske forfattere fra 1950 til i dag - September 2002. (se link nederst i artiklen)
Prosadebut
Med novellesamlingen Øjet, 1961, slog forfatteren sit navn fast som prosaist. Samlingen er et hovedværk i hendes store produktion og flere af novellerne blev klassikere i både folkeskole- og gymnasieundervisning. Den moderne virkelighed registreres i en modernistisk form, der krævede nye udtryksmåder for at afdække en usynlig virkelighed, en fragmenteret verden, hvor fremmedgørelsen truer mennesket.
Forfatterskabet fortsatte den modernistiske linie op igennem 60’erne med ret grumme, melodramatiske radiospil og endnu en roman eller dobbeltnovelle, Tilstanden Harley, 1965.
Salthandlerskens hus
En ny, mere realististisk tendens i forfatterskabet, blev rejsebogen Salthandlerskens hus, 1972. Heri skildrer hun mødet med Afrika. I 3 måneder boede Cecil Bødker hos en etiopisk salthandlerske og dennes talrige børneflok og herfra fortæller hun om de enorme kulturforskelle mellem det primitive, barske landsbyliv og den vesteuropæiske strømlinede produktionskultur. Uden at idyllisere fremhæver hun den afrikanske families umiddelbare glæde og varme nærvær, egenskaber, som hun savner i den vestlige verden. At disse værdier havde konkret værdi, viste hun ved at adoptere to af Salthandlerskens døtre, da denne døde få måneder efter hendes ophold.
Børnebøgerne
Med serien om Silas tog Cecil Bødker hul på en helt anden del af sit forfatterskab, nemlig børnebøgerne. Hun fortæller selv i Farmors øre, 1997, at barnets verden og perspektiv er en væsentlig del af hendes forfatterskab. Netop i hendes børnebøger ses konflikterne mellem barndomslivets utopiske drømme og det moderne voksenlivs normer og grådighed.
Bøgerne om Silas
Silas-bøgerne blev en afholdt serie for de store børn. Bøgerne udvikler sig fra en eventyrbetonet, ukompliceret protest mod voksensamfundet og dets normer, til at Silas fra fjerde bog, Silas på Sebastiansbjerget, selv forsøger sig som samfundsstifter. I de senere bøger i serien kan man aflæse en understregning af behovet for retfærdighed og medfølelse for at opnå et ønskværdigt samfund.
Børnebøgernes eventyrunivers er ikke dramaladet eller actionpræget. Eventyret ligger i at forme hverdagen og omgivelserne, så der er plads til alle. Der er mange beskrivelser af dagligdagens opgaver, og handlingen formidles via dialoger.
