Catherine Dunne

1954 - 
Skrevet af: Tove Berg, Nota
Den irske forfatter Catherine Dunne er lærer og bor i Dublin. Hun skriver lette og underholdende romaner med gode psykologiske portrætter.

Forfatterskabet

Catherine Dunne har skrevet flere romaner. Hun har evnen til at gøre almindelige hverdagsemner til godt romanstof. Hovedpersonerne er ofte midaldrende irske kvinder. Temaet er kærlighed, konflikter og magtkampe i de nære relationer i ægteskaber og mellem familiemedlemmer.

Smukke beskrivelser

Det er realistiske, gode, underholdende og uhyre velskrevne romaner. Sproget er let, og de smukke beskrivelser indeholder mange bevægende og dybe sandheder om moderne mennesker.

Hun fik meget stor succes med sin første roman I begyndelsen. Skrivestilen i denne bog er levende og bidende i sin skarphed og giver et realistisk, psykologisk billede af personerne, især gives der et uforglemmeligt portræt af hovedpersonen.

Catherine Dunne er meget populær forfatter i sit hjemland, og hendes bøger er oversat til flere sprog.

Relaterede links

Læs anbefaling af Den lukkede have på Litteratursiden.dk
Læs anbefaling af I begyndelsen på Litteratursiden.dk
Læs anbefaling af Sin egen herre på Litteratursiden.dk
 

Publiceret: 
27. Juni 2005