Bjarne Reuter
Smagen af Roxy-kage
Jeg blev født i København anno 1950 og fik giro 413, uopskåren mekka og smagen af Roxy-kage ind med modermælken. Det var ideelle vækstbetingelser for en karriere som dagdrømmer, som jeg har forsøgt at beskrive i romanen Månen over Bella Bio fra 1988 og i novellesamlingen Halvvejen til Rafael fra 2006.
Præcis hvornår jeg begyndte at skrive, fortaber sig i det uvisse, men jeg har vel været tolv år. Jeg tror, at behovet for at udtrykke mig udsprang af en udefineret, men dragende længsel efter noget, jeg ikke umiddelbart kunne opnå medmindre jeg skrev. Siden har hver bog været en del af en livslang eftersøgning. Jeg debuterede som femogtyveårig og har siden skrevet romaner, film og teaterstykker, samt i en periode arbejdet med journalistik på diverse dagblade.
Jeg synes ikke min forestillingsevne fejler noget, men jeg kan ikke forestille mig et liv uden at skrive. På den måde skriver jeg altid for min fornøjelses skyld. Har aldrig en læser i tankerne.
Oversat og filmatiseret
Mine bøger er oversat til en snes sprog og femten af dem er blevet filmatiseret. Det er fascinerende - dog ikke altid opløftende - at se sin historie fortalt gennem et andet medie, skønt jeg altid har ment, at romanen som udtryk stod stærkest.
I mit tidlige forfatterskab, var jeg optaget af at skrive romaner med udgangspunkt i det virkelige liv. At fortælle noget vigtigt om det store ved at tage udgangspunkt i det små og det nære. Senere er det blevet til andre genrer.
I Johnny and The Hurrycanes fra 1993 og Ved profetens Skæg fra 1996, forsøger jeg at blande magi og socialrealisme for at nå frem til en ny formel.
Den eventyrlige fortælleform, som jeg senest har anvendt i Prins Faisals Ring fra 2000 og i Løgnhalsen fra Umbrien fra 2004 er den genre, jeg p.t. befinder mig bedst i. Men man ved aldrig, hvad det ender med.
