Benny Andersen
Opvækst og litterær debut
Benny Andersen er født i Vangede.
Han blev nysproglig student fra kursus i 1948. Efter kort tid som kontorelev fik han job som barpianist.
Efter sin anden digtsamling, Kamera med køkkenadgang, 1962, satsede Benny Andersen alene på forfatterskabet.
I 1952 fik Benny Andersen offentliggjort sine første digte i det toneangivende tidsskrift, Heretica.
Tidlige digte
Hans tidlige poesi er påvirket af hjemlige poeter som Frank Jæger og Halfdan Rasmussen. Tidsskriftet Hvedekorn trykker flere af Benny Andersens digte, som senere kommer til at udgøre debutsamlingen, Den musikalske ål. De følgende digtudgivelser, Kamera med Køkkenadgang, 1962 og Den indre bowlerhat, 1964 sikrer Benny Andersen et kunstnerisk gennembrud.
Folkeligt gennembrud
Sit folkelige gennembrud får han med digtsamlingen og pladen, Svantes viser fra 1972/73.
I dag er Benny Andersen en skattet nationalskjald, der med udgivelsen af sine Samlede digte, 1998, slog alle rekorder for poesiudgivelser.
Benny Andersen placerer sig inden for modernismens anden fase, den såkaldte konfrontationsmodernisme, navngivet efter Klaus Rifbjergs digtsamling, Konfrontation, udgivet i 1960. 60erne er viet til en konfronterende modernisme, mens 70erne tegner to udviklingsspor. Dels en samfundsrevsende tendens i forhold til EF, arbejdsløshed og oliekrise, dels trubadurlyrikken som udfoldes i viserne. I 80erne og 90erne fortsættes visesangen, og blikket vendes mod forholdet mellem danskerne og de fremmede.
Nationaldigter
Foruden digte har Benny Andersen også skrevet noveller og en enkelt roman. Men hans store popularitet hænger især sammen med hans fremtoning som nationaldigter, der, klarere end nogen anden, har været i stand til at tolke det vanskeligt definerbare begreb som ”den danske folkesjæl”.
Benny Andersens styrke som digter er hans venlige og underfundige humor, samtidig med at han er god til at skubbe til danskernes dobbeltmoral. Hans anvendelse af ordspil og mestring af det danske sprog er helt unikt i forfatterskabet.
