Arnaldur Indridason
Personligt
Arnaldur Indridason er en af Nordens mest bemærkelsesværdige kriminalforfattere. Han er født i Reykjavik og har altid boet dèr. Faderen er også forfatter, så unge Arnaldur mente ikke, at det var et fag for ham. Derfor blev han uddannet som journalist og senere tog han desuden en universitetsgrad i historie ved Reykjaviks universitet. Arnaldur Indridason arbejdede som journalist og filmanmelder ved én af Islands største morgenaviser indtil 2003. Det år besluttede han sig for at blive fuldtidsforfatter. Forfatteren er ikke kun kendt på Island. Han har bl.a. stor succes i Tyskland. Udover på islandsk udkommer Indridasons bøger på ca. 20 sprog, herunder japansk og dansk.
Offentlig anerkendelse
Han har modtaget Glasnøglen to gange to år i træk. Dèt har ingen andre gjort. Glasnøglen gives til årets bedste nordiske krimi. Da Nordmosen udkom i 2002, blev bogen hædret med den fornemme pris, og året efter modtog Indridason prisen for Tavs som graven. I 2005 vandt han The Golden Dagger, en pris der uddeles af The Crime Writers Association, Storbritannien. Hermed er han i selskab med berømtheder som Ian Rankin, Ruth Rendell og P.D. James.
Om forfatterskabet
Indtil videre har Arnaldur skrevet 7 kriminalromaner på islandsk. Heraf er 3 oversat til dansk. Her er ingen smarte, whiskydrikkende detektiver, men derimod kras samfundskritik. Erlandur, Sigurdur og Elinborg er det gennemgående opdagerhold . Vi hører mest om Erlandur. Han er en midaldrende, fraskilt mand med ondt i livet. Hans søn er alkoholiseret og datteren er på stoffer. Sit mistrøstige liv til trods er han en dygtig politimand, der trods dårlige odds får opklaret de vanskelige sager.
Nordmosen
I Nordmosen møder vi første gang Erlandur Sveinsson og Sigurdur Oli. De skal opklare en mærkelig sag. En ukendt, ældre, enlig mand findes død af sine naboer i en dårlig kælderlejlighed; han er blevet slået ned med et askebæger. Der er ikke mange spor. En uforståelig seddel og et billede af et barnegravsted. Erlandus opklaringsarbejde bringer læserne en generation tilbage i tiden og mordet viser sig at have rødder i voldtægt. Der fortælles en families historie med mange svigt. Plottet er godt og personerne er realistisk og nuanceret tegnet. Det er tydeligt, at romanen foregår på Island. Vejret er en vigtig medspiller.
Tavs som graven
Politiet bliver alarmeret da man tilfældigt finder ud af, at nogle børn leger med gamle menneskeknogler. Det bliver signalet til oprulningen af en barsk historie, der først tyder på mord eller selvmord, men senere viser sig at handle om fysisk og psykisk vold i hjemmet. Det hele fandt sted for 50-60 år siden. Arnaldur Indridason's genistreg er, at han gennem sine personer evner at skildre de negative sider af livet så troværdigt, at man som læser tror på dem. Kriminalgåden er ikke det væsentlige, den er for længst forældet, men menneskets handlinger er det væsentlige. Menneskets natur lader det ske. Er mennesket ondt? Arnaldur Indridasons bøger er ikke opmuntrende, men de er heller ikke lette at lægge fra sig. Vi får vedkommende og rystende historier om folk før og nu.
Noget der ligner
Hvis man ønsker at læse bøger af næsten samme slags, skal man lede hos de andre store nordiske krimiforfattere: Arne Dahl, Henning Mankell, Sjöwall og Wahlöö for at nævne de mest kendte. Undervejs hos DBB er en ny krimi: Stemmen
