Anthony Giddens

1938 -

Skrevet af: Michael Fagerlund Andersen, DBB

Anthony Giddens er englænder og professor i sociologi. Han er leder af London School of Economics and Political Science, og han er især kendt for sin analyse af det moderne og globale samfund. En forfatter som kan få dig til at tænke en ekstra gang over dine valg og fravalg her i livet. Anthony Giddens beskæftiger sig blandt andet med det moderne menneskes indbyrdes relationer. Det kobler han til nutidige udviklingstræk som globalisering og selv-identitet. Giddens samfundsanalyser af moderniteten anvendes bredt på de danske uddannelsesinstitutioner. Både lærer- og pædagogseminarer studerer hans teorier, ligesom humaniore og samfundsvidenskab på universiteterne ikke kan undgå at stifte bekendtskab med hans samfundsanalyser. De seneste år har han blandet sig i politik via hans engagement i New Labour og hans forsøg på at reformere velfærdsstaten. Specielt Giddens ide om Den tredje (politiske) vej har været til stor inspiration for Blair-regeringens politikdannelse.

Globaliseringens betydning for mennesket

En af Giddens vigtigste pointer er, at globaliseringen ændrer vores forhold til tid og rum. Det ses især i kraft af lynhurtige globale kommunikations- og transportsystemer.

Giddens mener, at globaliseringen rækker ud over det økonomiske felt og får betydning for lokale og personlige forhold inden for den sociale sfære. I stigende grad bliver vores dagligdags-aktiviteter påvirket af begivenheder mange kilometer væk.

Modernitetet og globalisering

For Giddens er globaliseringen en direkte konsekvens af moderniteten, hvorfor disse to begreber er tæt forbundne i Giddens forfatterskab. Moderniteten kan ifølge Giddens beskrives ud fra tre grundlæggende dynamikker:

1) Adskillelse af tid og rum

På grund af nye kommunikationsformer (telefon, telefax, satellitter, internet med mere) opstår der gennem moderniteten i stigende grad relationer mellem mennesker, der befinder sig fjernt fra hinanden. Således kan sociale aktiviteter foregå på split-sekunder over store afstande. Hermed er mennesker ikke længere bundet til deres placering i det geografiske eller tidsmæssige rum.

2) Sociale systemers udlejring

De sociale relationer er ikke længere nødvendigvis lokalt forankret, men rekonstrueret på tværs af tid og rum. For eksempel ville man tidligere have rådført sig med en lokal læge eller kloge kone i forbindelse med en fødsel, hvorimod man i dag er mere tilbøjelig til at indhente information fra eksperter via tv-programmer, lægebøger eller internettet.

3) Det moderne samfunds refleksivitet

Giddens mener, at det er et alment træk ved mennesker, at vi konstant regulerer vores handlinger på baggrund af refleksion. Denne udvikling kalder Giddens for høj-refleksivitet og skal ses i lyset af den aftraditionalisering, der tvinger os til at reflektere over beslutninger, der førhen var indlysende og givet på forhånd.

Giddens engagement i politik

I Giddens bog Den tredje vej giver han sit bud på hvordan socialdemokratismen kan genvinde dets styrke. Det skal ifølge Giddens ske ved at tage de traditionelle synspunkter op til en grundig overvejelse. Bogen tager udgangspunkt i en kritik af to yderpoler: Den rene markedskapitalisme og statssocialismen. Giddens pointe er, at den fri markedskapitalisme er inhuman og ekskluderer visse grupper i samfundet. Omvendt mener han ikke at statssocialismen giver plads til individets valgfrihed og derfor ikke stimulere det frie individ. I Den tredje vej argumenterer han for udviklingen af et samfund, som kombinerer markedsøkonomiens frie individuelle valgmuligheder og velfærdsstatens sociale sikkerhedsnet.

Delte meninger om Anthony Giddens

Inden for den akademiske verden er der delte meninger om Giddens samfundsanalyser. Han kritiseres ofte for at være en pop-sociolog, fordi han skriver i et ikke-akademisk sprog og hermed henvender sig til et publikum ud over universitetets osteklokke. Af samme grund er der mange, som hengiver sig til Giddens analyser. Dels fordi de er lette at forstå, dels fordi de forholdsvist nemt kan overføres til en konkret analyse; om enten det drejer sig om pædagogiske og didaktiske problemstillinger eller mere abstrate reflektioner over velfærdsstatens udvikling.

Jeg har fundet stor inspiration i Giddens værker og kan derfor varmt anbefale hans bøger. Alene af den grund at han sætter hverdagens daglige gøremål ind i en større samfundsdiagnose.

Læs og bedøm selv.