Agatha Christie
Agatha privat
Agatha Christie blev født i et velhavende hjem i Sydengland. Dengang blev overklassens piger ofte undervist hjemme, så det blev Agatha også. Hun fik en god opdragelse, som fulgte tidens skik. Allerede som barn var forfatteren en rigtig læsehest og hun begyndte tidligt at skrive små historier.
Hun blev uddannet som sygeplejerske. Agatha Christie var gift 2 gange. Hun deltog i begge verdenskrige på hjemmefronten. Under 1. verdenskrig arbejdede hun som sygeplejerske på et laboratorium, hvor hun fik kendskab til forskellige giftstoffer. Det blev til senere inspiration.
Offentlig hæder
Agatha Christie blev den bedst sælgende forfatter i sin generation. Hun skrev 80 bøger. Mange af hendes bøger er vist på film og TV, og de er oversat til mere end 45 sprog. Krimidronningen fik en lang række æresbevisninger. I 1967 blev hun, som kvinde, udnævnt til præsident i The British Detection Club. Det var var meget usædvanligt dengang. I 1956 blev hun adlet på samme måde med Order of the British Empire som senere The Beatles.
Hvem er morderen?
Mærkeligt nok fik Agatha Christie 5 afslag, inden hun fik udgivet sin første roman i 1920. Det var en Poirot historie, De låsede døre. Hun var en succes fra starten.
Agatha Christie bruger stort set de samme detektiver gennem hele forfatterskabet. De mest kendte er Miss Jane Marple og belgieren Hercule Poirot.
Miss Marple er en gammel, ærkeenglsk tante. Hun er vældig nysgerrig og får altid løst problemerne. Hercule Poirot benytter sig af sine små grå, hjernecellerne. Han er meget forfængelig, ærekær og undertiden ret irriterende. Også han løser altid gåden.
Tekniske bygger forfatteren sine historier op som puslespil. En flok mennesker er samlet et sted uden mange flugtmuligheder og mord begås. Herefter er det detektivens opgave at tænke sig til en løsning på gåden.
Christie leverer fine, detaljerede portrætter, tidløse miljøskildringer og udspekulerede plots.
Bøgerne ender altid godt. Slutningerne ofte er overraskende. Det er rigtig god underholdning, der kan læses af alle og til alle tider.
Noget der ligner:
Agathe Christie har haft indflydelse på mange berømte krimiforfattere. I flæng kan nævnes Dorothy Sayers, Ngaio March, Ruth Rendell, P.D. James. Fra Norden kan nævnes Kirsten Holst, Else Fischer og Maria Lang.