Undtagelsen

En email

"Du, Iben Højgaard, er selvretfærdig. Det er mig derfor en glæde at forårsage din død. Nu."

Sådan er ordlyden i én af de emails, Iben, en ansat på Dansk Center for Information om Folkedrab, modtager i sin mailboks. En besked så skræmmende, at i hvert fald jeg havde noget svært ved at falde i søvn dén aften.

Intens spænding

Det ER en intenst spændende roman nr. 2, som Christian Jungersen her har begået. Rammen er et kontormiljø på DCIF, hvor kvinderne, Malene, Iben, Camilla og Anne-Lise, arbejder.

Veninderne Malene og Iben fjanter og snakker indforstået og lukker ikke mange ind i deres tokløver. Camilla er med på sidelinien, accepteret, men ikke helt inde i varmen. Og så er der bibliotekaren Anne-Lise, som befinder sig langt ude i den isnende kulde. "Men hun er alligevel så tykhovedet, at det opdager hun ikke... ", synes den generelle holdning at være.

Ædende ond mobning

Beskrivelsen af kontormobningen er så ædende ond, at den går lige gennem marv og ben. Man ser den samme situation fra flere vinkler. Det sjove er, at bødlerne, Malene og Iben, ikke selv kan se det onde i deres gerninger. Offeret, Anne-Lise, nedbrydes langsomt og begynder at tro, at det måske alligevel er hendes egen skyld, at de andre er på nakken af hende.

Samtidig sidder de samme mennesker, Malene og Iben, og skriver på nyhedsbrevet Nyt om Folkedrab. Her beskriver de nogle af de samme psykologiske mekanismer hos krigsforbrydere verden over, som også forekommer på kontoret. De er bare ikke selv i stand til at se det.

Spændingsmættet bog

Spændingen ligger så i, om det er en fra kontoret, der har skrevet dødstruslerne pr. mail. Eller bliver de jagtet af en serbisk krigsforbryder, som de har lagt sig ud med? Ja, læs selv de 621 spændingsmættede sider ...

Christian Jungersen beskriver den hårfine grænse mellem at være offer og bøddel. Den latente ondskab i alle mennesker. Og det gør han bare SÅ godt!

Oprindeligt publiceret: 

Litteratursiden.dk, 2004