Tyrkisk peber

af Irene Pedersen
Skrevet af: Annalise Bylling, Guldborgsund-bibliotekerne
Sofie på 16 år har travlt - også med at finde kærligheden. En dag går hun ind på scor.dk. Her møder hun den 10 år ældre Peter. Hun tror hun elsker ham, men deres forhold udvikler sig dramatisk. Sofie har heldigvis nogle gode venner, som kan hjælpe. En spændende historie om venskab, kærlighed og sex.

Sofie

Sofie på 16 år har travlt. Hun bor med sin mor, moderens kæreste og sin pap-lillesøster et sted i København. Det går ikke så godt med lektierne i 1.g, men så er det godt at have gode venner, man kan skrive af efter.

Kærlighed og sex

Der skal være tid til at feste igennem og prøve kærligheden. Sofie føler sig alene og leder efter en kæreste. En dag går hun på nettet på Scor.dk. Peter kaldte sig "den eneste ene". Sofie mødes med ham i byen. Han er 10 år ældre end hende. Allerede den første aften har de vild sex. Sofie tror hun elsker ham.

Fatima

Sofies veninde Fatima mærker, at der er noget galt. Sofie er meget sammen med Peter. Fatima forsøger at få Sofie til at droppe ham. De 2 veninder er meget uenige om, hvad kærlighed er. En sen nat flygter Sofie fra Peter og hans vilde sexuelle ideer.

Læs bogen

Hvis du godt kan lide at læse om venskab og kærlighed, så læs denne bog. Du kommer hurtigt ind i handlingen og sproget flyder let. Bogens fortælling om 16 årige Sofies kamp med at finde sig selv er fyldt med humor og energi. De gode tegninger i manga-stilen støtter handlingen perfekt. Der er flere let læste bøger i denne serie.

Publiceret: 
21. Januar 2008