Tunu

Højt mod nord, hvor vind og vejr river og rusker i både natur og mennesker, flytter danske Jesper ind på en sygeplejestation i en lille bygd med ca. 3000 indbyggere.
 

Igennem sit arbejde som det danske sundhedsvæsens udsending møder han den grønlandske kultur - eller strengt taget møder han mest bagsiden, for nuancerne udebliver ofte, når man som udgangspunkt har med sygdom at gøre.

Tunu betyder også bagside, men det hindrer bestemt ikke mængden af fortællinger i at sprudle ud og oplyse de mørkeste hjørner.

Menneskeskæbner, som f.eks. den lidt enfoldige dværg Eleonora, drømmeren Salomon og den barske og let følelsesafstumpede Karina fletter sig ind i hinanden med kærlighed, fodbold, overgreb, utroskab, misbrug, selvmord og kortspil.

Historierne om menneskene i den lille bygd er gribende, rørende, mærkelige og dramatiske men alligevel genkendelige, fordi de vokser ud af længsler, drifter, frustrationer og drømme. Ensomhed driver ned af siderne, men får ram på Jesper, før den når læseren.

Læseoplevelsen er intens, og romanen er fortalt med fortrolighed og giver et berigende indblik i et Grønland, der ligger langt hjemmefra, og som viser ekstremer i menneskelivets både små og store forhold.

Oprindeligt publiceret: 

Litteratursiden.dk, 2009