Tømrerens datter | E17

Tømrerens datter

af Martin Jensen
Skrevet af: Anne Grete Jacobsen, Det Sønderjydske Landsbibliotek
Redigeret af: Maren Feldberg, DBB
Handlingen foregår i 1300-tallet. Christine er datter af en tømrer i en lille engelsk by. Da hendes mand dør, vier hun sit liv til Gud. Samtidig følger man paven i Avignon og den engelske kong Edward d. 3. Christine bliver en brik i et magtspil. Forfatteren viser et stort kendskab til perioden. Det er en meget levende fortælling.

Christine vil vie sit liv til Gud

Hvilke forbindelser er der mellem tømrerens datter i den engelske landsby Shere og paven i Avignon? Det fortæller denne gribende og velfortalte middelalderroman om. "Hun løftede hovedet og sÃ¥, at der kun manglede et skifte. Hun kunne ane murerens ansigt gennem hullet, sÃ¥ blev det mindre, og til sidst gled den sidste sten pÃ¥ plads. Nu var hun alene med Gud." Christine er datter af byens tømrer, hun lever et trygt liv med arbejde og fornøjelser. Der er fred i England og høsten er god. Hun er forlovet med Richard, og brylluppet skal snart stÃ¥. Hendes fremtid tegner lyst. Men da koldfeberen bryder ud, og Richard ogsÃ¥ bliver syg, lover Christine, at hvis han overlever, vil hun opgive kærligheden til ham og vie sit liv til Gud. Hun vil lade sig mure inde i et rum ved kirken, leve afsondret fra omverdenen som anchoresse og kun tjene Gud ved daglige bønner.

Paven og kong Edward d. 3.

Samtidig følger vi paven i Avignon, Johannes XXII. Der er stridigheder inden for kirken. De sÃ¥kaldte kættere sætter spørgsmÃ¥lstegn ved pavens magt. Vi er ogsÃ¥ ved det engelske hof. Her mÃ¥ den unge konge, Edward den 3., først skaffe sig af med moderens elsker og nedkæmpe en begyndende borgerkrig, inden han selv kan lade sig krone som konge. Christine bliver en lille brik i dette magtspil, og hun, som ellers kun vil det gode, kommer til at gøre sÃ¥ mange mennesker ondt.

En levende fortælling fra 1300-tallet

1300-tallet er en spændende periode med magtkampe og intriger i de herskende klasser, mens almuen lever et liv, hvor kampen for det daglige brød er det vigtigste. Fra romanerne om Eske Litle ved vi, at Martin Jensen kender perioden godt. Og da han også formår at gøre fortællingen levende og personerne troværdige, er man som læser godt underholdt. Jeg blev meget grebet af Christines sørgelige skæbne og samtidig fascineret af romanens andre portrætter. Især af den snu og beregnende pave Johannes, og den unge Edward, som fra at have været en usikker dreng udvikler sig til en beslutsom konge, som nok ved hvad han vil og hvordan han får det.

Publiceret: 
24. November 2005
Oprindeligt publiceret: 
Litteratursiden.dk, 2005