Stjernen
Malende stemningsbilleder
En meget anderledes roman. Den har sin styrke først og sidst i de malende stemningsbilleder. Jeg bliver ligefrem mindet om Virginia Woolf: Mrs. Dalloway under læsningen. Vi er med i vandet under sømandens skib, på værtshuset, i lejligheden. På badestranden, på flyvebåden, til barnedåb. Og til slagsmål, i biografen og på nettet. Lige fra lokummets lille rum i baggården til det ydre rum. Vi føler, vi er der! De fabulerende beskrivelser tager os nærmest med på en rejse. Vi ser, hører, smager og føler det hele.
Sømanden Thorkild
Handlingen, som er en række punktnedslag, følger sømanden Thorkild, maskinmester og den kvindelige fortællers far. Stjernen i hendes liv. Han møder moderen, som kun er 16, til et udendørs dansearrangement. Han er fraværende på de mange sejladser og desto mere feteret, når han endelig vender hjem.
Jeg-personen
Ind i mellem hører vi så om den ikke navngivne jeg-person, efternøleren, stjernekiggeren. Helt fra hun kun er en sædcelle og endnu ikke undfanget, til hun bliver et "manipulerende" foster. Og senere igen et barn med kolossalt mod på livet. Allerede som baby er hun med i sidevognen på sin fars motorcykel.
Vi ser hende som 9-årig i barndommens stuelejlighed i Nansensgade-miljøet i 60-erne. Der var ismejeriet, Frisøsen, cykelsmeden, kolonialvarebutikken, Schous Sæbehus. Og ikke mindst alle typerne omkring værtshuset Stjernen. (Der var stjernen igen!)
Endelig springer historierne i tid. De beskriver hendes liv som voksen i nutiden med hendes egne tre børn. Med Øresundsbro, drivhuseffekt og Sims-spil på computeren.
Lyrisk oplevelse
Det er ikke en roman for folk med hang til action, men en næsten lyrisk oplevelse. Det er for dem, der kan lide frie associationer over alle facetter af det, forfatteren kalder "Det bankende liv".
Læs også Laila Ingrid Rasmussens 2 andre romaner: Deja-vu og Betingelser for liv.
Søg i anbefalinger
Tidligere anbefalinger
