Saabyes cirkus
Virkelig-virkelig eller blot fiktions-virkelig
Jeg aner altså ikke, om historien om forfatteren Lars Saabye Christensen, der er ved at dratte ned fra en scene på bogmessen i Paris og i dét øjeblik ser sit liv passere revy, er virkelig-virkelig eller blot fiktions-virkelig. Om efteråret 1965 fik så stor betydning for, at Saabye valgte forfatterkarrieren. Heller ingen anelse. Biografisk roman? No idea.
Men romanen er en god historie om en dreng, som brændende ønsker sig en fiestarød Fender Stratocaster, med påskruet lønnehals, lønnegribebræt, volumenkontrol og tre single coil-mikrofoner, kort sagt … en guitar. Midlet for at nå målet bliver et job som blomsterbud hos den gnavne blomsterhandler, Finsen Selv. Den tidligere cirkusartist, Aurora Stern, bliver, i bedste aktantmodel-stil, den modstander, som forhindrer vores unge mand i at nå sit mål. Hun tryllebinder Saabye med sine historier. Og voila … Lars Saabye vælger historierne frem for guitaren. Hvis det altså er sandt...
Anderledes roman
Nu er jeg ikke den store statistiker, men jeg vil vove den påstand, at Saabyes cirkus er noget anderledes end hans øvrige romaner. Jeg bygger min påstand på et kæmpestort statistisk grundlag, siger jeg lettere ironisk, idet jeg har læst både Halvbroderen og Modellen. Cirkusset er umiddelbart lettere og mere humoristisk, end Saabye har for vane. Som Saabye selvironisk beskriver det, så er den norske roman præget af "tid, tavshed og melankoli" - det er sådan, jeg plejer at få ham serveret.
Søg i anbefalinger
Tidligere anbefalinger
