Rønnebærrene gløder

af Stewe Claeson

Skrevet af: Aase Otto, Blåbjerg, Blåvandshuk og Varde biblioteker

Redigeret af: Christine Kofoed, DBB

Biografisk roman om den svenske digter og personlighed Esaias Tegnér. Tegnér levede fra 1782 til 1846. Der skildres to perioder i digterens liv, nemlig årene 1834 og 1840. Desuden gives et indblik i den tids dagligdag og holdning til lægevidenskab.

Digteren Esaias Tegnér

Rønnebærrene gløder er en biografisk roman om den svenske digter Esaias Tegnér (1782-1846), en på alle måder stor personlighed. Han var Sveriges første internationalt kendte digter. Han var biskop i Växjö, professor, medlem af Det Svenske Akademi og Rigsdagen. Han var respekteret og vellidt alle steder. En omsorgsfuld ægtemand og familiefar, og så havde han en stor libido.

To perioder i hans liv

Stewe Claeson har valgt kun at skildre to perioder i Tegnérs liv, nemlig årene 1834 og 1840. Alligevel får vi et glimrende indtryk af hovedpersonen og samtiden. Biskoppen havde mange gøremål både i embeds medfør med møder og selskaber og privat med familie og selskabelighed. Og ikke mindst med sin 30 år yngre og gifte elskerinde. Miljøerne er malende beskrevet. Man føler næsten, at man selv går tur i haven og deltager i de overdådige middage. Der optræder mange både historiske og fiktive personer. Og der føres megen lærd tale, men også muntre og underholdende diskussioner. I det hele taget et ganske nuanceret persongalleri.

Sommeren 1834

Sommeren 1834 var meget varm. Vi følger biskoppen i dagligdagen og på en rejse til Stockholm til møde i Rigsdagen. Her er der stor forventning til en tale, han skal holde. Pesten er ved at holde sit indtog i landet. Det går ham på, at der ikke tages skridt til forholdsregler.

Indlæggelse på psykiatrisk hospital

I 1840 er biskoppen indlagt på et psykiatrisk hospital i Tyskland på vej ud af en depression. Han færdes blandt lokalbefolkningen, som han får god kontakt til, kommer privat i overlægens hjem og er vellidt alle steder. At han savner hjemmet i Växjö, erfarer læseren gennem de breve, han skriver hjem. Vi får en fornemmelse af sygdommen via sygejournalerne. De beretter selvfølgelig om patientens tilstand og lægernes overvejelser og beslutninger. De giver desuden et indblik i den tids lægevidenskab og opfattelse af psykisk syge.