Pas på | E17

Pas på

af Tim Pears
Skrevet af: Birgitte Winzentsen, Holbæk Bibliotek
Redigeret af: Christine Kofoed, DBB
John kører en hel dag rundt på ringvejen. Imens fortæller han gribende og sjovt om sin opvækst, sin familie og sin bror Greg.

Gregs dag

Hvordan skal jeg sige det til Greg, spørger hovedpersonen John sig selv, mens han kører den ene omgang efter den anden på ringvejen.

Han er pÃ¥ vej til arbejde i sit og broderens ekspanderende firma. Inden dagen er omme, har han fortalt sin og familiens historie – og han har ikke forladt ringvejen.

Barndommen

Barndomshjemmet var en beboelsesvogn omgivet af halvrådne frugter og grøntsager, der stammede fra faderens bod på markedet.

Denne bod udviklede brødrene senere til det succesrige kartoffelfirma.

Successen skyldes bl.a. brødrenes forskelligheder: Greg er praktikeren, mens John den fremsynede, akademisk tænkende med humanistiske idealer. Greg tiltrækkes ligefrem af konflikter, mens Johns forslag til sin gravskrift er: "Han fandt sig med glæde i fjolser".

Gribende og sjov

I et letlæst sprog fortælles en både gribende og sjov historie om en familie, der efterhånden klarer sig mere end godt økonomisk.

Men også store temaer som genteknologi og økologi tages der fat på. Johns interesse for videnskabelige landvindinger og produktudvikling beskrives og diskuteres på en provokerende, men underfundig måde.

Dagen, der tilbringes pÃ¥ omfartsvejen, kan ses som chancen for en erkendelsesproces. Dette hÃ¥bede i hvert fald denne læser pÃ¥, men ak – den overraskende og groteske slutning cementerer blot Johns holdningsløse accept af udviklingen.

Stedet er dagens England, men kunne være hvor som helst.

Tidligere udgivelse

Tim Pears udkom på dansk i 1996 med Dalen hvor bladene falder.

Publiceret: 
4. Mar 2005
Oprindeligt publiceret: 
Litteratursiden.dk, 2004