Påskeøen
En roman om eksotiske steder
Her er romanen for alle os, der elsker at læse om fjerne, eksotiske steder. Hvis man samtidig meget gerne vil belæres om det eksotiske steds historie og levevilkår og underholdes om levende, vedkommende mennesker, så er Jennifer Vanderbes debutbog Påskeøen lige til at gå om bord i. Den har nemlig det hele, og den er blændende skrevet.
Bogens to paralelle handlinger
Påskeøen følger to parallelle spor. Elsa er guvernante i en tysk admiralsfamilie i 1912. Da hendes far dør, vender hun hjem til England og finder ud af, at pengene i hans bo er sluppet op. Hun står alene tilbage med ansvaret for sin psykisk syge søster. Hvad gør en ung pige i den situation i 1912? Hun gifter sig med sin fars jævnaldrende assistent og tager søsteren til sig. Ægtemanden er ved at udstyre en ekspedition til Påskeøen, og her landsættes Elsa, hendes mand og søster så efter et års sejlads i 1913.
Greer, en ung amerikansk pollenforsker, lander i 1973 på Påskeøen for at studere øens særegne bevoksning. Hun kan ikke komme langt nok væk fra universitetsbyen, hvor hendes nyligt afdøde ægtemand har skandaliseret både sin egen og hendes forskning. Romanen følger nu de to kvinder og deres afdækning af Påskeøens historie. Elsa bliver nemlig meget dygtig til at forsøge at tyde de mange stentavler, der findes på øen. Greer graver sig med sine pollentællinger længere og længere ned i øens historie, og finder efterhånden ro i sig selv. En tysk flådeenheds besøg på Påskeøen i 1914 sætter en kædereaktion i gang. Den afdækkes først langsomt i takt med, at den amerikanske pollenforsker graver sig ned gennem jordlagene på Påskeøen.
En meget velskrevet bog
Forfatteren har fuldt styr på de mange personer, der befolker Påskeøen med 60 års mellemrum. Bogen er yderst velskrevet. Man får en masse at vide om pollentælling, om Darwinisme, om de store stenstatuer og de mærkelige stentavler som forskerne stadig ikke kan tyde.
Søg i anbefalinger
Tidligere anbefalinger
