Øjne blå
Tonje, en pige på 14 år forsvinder
Bogen foregår i Ski, som er en forstad til Oslo. Den 14-årige pige Tonje er forsvundet. Datakrim, politiets enhed, der arbejder med at efterforske børnepornografisk materiale på nettet, falder ved et tilfælde over et billede af Tonje, men hvor er hun?
Sagen efterforskes af Lisa Lunde og Sander Mørk
Fagre nye, og nok så triste, verden. Lisa Lunde og Sander Mørk, henholdsvis politikvinde og psykolog, er makkerparret, der sammen arbejder på Tonje-sagen. Lisa har tilsyneladende nogle traumer med en alkoholiseret mor og en voldelig far. Sander er en lækker, rig ungkarl, der altid går i nyt, dyrt tøj og besøger sine spændende venner i udlandet. Det viser sig dog hurtigt, at det desværre ikke er nødvendigt at tage til udlandet for at finde, bagmændende i denne historie.
Sager omkring pædofili er svære at opklare
Der foregår mere under forstadsoverfladen, end man lige ser ved første øjekast. Sandheden er ikke sådan lige at lokke ud af folk ved den første venlige snak. Selv vores kære opdagere har hemmeligheder, de ikke fortæller over den første kop kaffe.
Anmelderens mening om bogen
Ifølge bagsideteksten er Øjne Blå den første del af en serie med Lisa og Sander. Jeg håber for seriens fremtid, at forfatteren har nogle spændende, nuancerede detaljer omkring de to i baghånden. Ellers kunne det hurtigt blive ret kedeligt. Øjne blå, indeholder spændende momenter fra tid til anden, men er ikke specielt nyskabende. Det er hurtigt læst underholdning uden de store dybder
Søg i anbefalinger
Tidligere anbefalinger