Natten til fjerde november

af Karin Fossum

Skrevet af: Kirsten Eilers, Ballerup Bibliotek

Redigeret af: Christine Kofoed, DBB

Jon og Magnhild og deres datter Jonna lever et tilsyneladende helt almindeligt liv. Men en dag forsvinder Jonna. Forældrene bebrejder sig selv og evner ikke at dele deres smerte. Karin Fossum tegner et meget troværdigt psykologisk portræt af en udadtil helt almindelig familie.

Et roligt og almindeligt liv

Indtil den skæbnesvangre aften har Jon og Magnhild efter alt at dømme levet et roligt og helt almindeligt liv.

Jon er revisor i byen, lidt tavs men vellidt af både kolleger og familie. Magnhild har efter datterens fødsel måttet opgive at arbejde på grund af tilbagevendende migræneanfald. Hun har til gengæld kastet alle sine ambitioner og sin store energi ind på, at mand og datteren Jonna skal have et hyggeligt og velfungerende hjem.

Jonna er en dygtig og velfungerende pige. Lidt indelukket og tavs over for forældrene. Men ikke mere end at forældrene tolker det som helt almindelige teenageproblemer.

Jonnas forsvinden

Efter Jonnas forsvinden kan hendes venner dog fortælle om en anderledes løssluppen pige uden for forældrenes synsfelt. Det nager også forældrene, at Jonna den aften, hun forsvandt, sagde at hun skulle hjem til en veninde. Denne kan ikke bekræfte en sådan aftale.

Forældrenes smerte

Tvivlen, fortvivlelsen, selvbebrejdelserne og fantasierne om, hvad der kan være sket, rammer begge forældre med voldsom kraft.

”Billederne kom i glimt i bevidstheden. Billeder af hvad der kunne være sket. Og til billederne hørte underlige lyde, alt fra spæde skrig til skræmmende brøl. Lyde, der ikke var til at holde ud. Jon havde kvalme. Han kunne ikke synke, ikke sidde stille.

Magnhild faldt af og til ned i en stol med hænderne presset mod ørerne. Hun vidste ikke om de skrig, hun hørte inde i sit eget hovede, var datterens skrig eller hendes egne. Et skrig fra dybet af sjælen. Hun længtes efter en flodbølge, hun ville rives med, smerten var for stor.”

I begyndelsen forsøger forældrene at dele smerten. Det går dog hurtigt op for begge to, at de slet ikke har evnen til og øvelsen i at dele dybere følelser med hinanden. Magnhild søger trøst hos sin søster. Jon opsøger i al hemmelighed en psykolog.

Et langt, ondt år

Romanen strækker sig over et ondt, langt år. Fortvivlelsen vokser, og forældrene glider fra hinanden. De beslutter sig hver især for skilsmisse. ”Men så sker der noget” som der står på bogens bagside. Hvad skal jeg ikke røbe her!