Mona Lisa på afveje

af Anders Westenholz
Skrevet af: Morten Bagger, Nyt Dansk Litteraturselskab
Humoristisk krimi om et snedigt kunstkup i bedste Olsen-bande-stil.

Viggo har en plan

En humoristisk krimi. Kunsteksperten Viggo Nielsen har en skidegod plan. Sammen med to andre kunsteksperter får han narret direktøren på Statens Kunstmuseum, så han kan ombytte den ægte Mona-Lisa til mange hundrede millioner med en kopi. Men kan han også i længden narre både det franske og det danske politi?

Kan planen virkelig lykkes?

Kan han virkelig slippe af sted til Brasilien med det enestående billede og sælge det til en gangsterkonge?

Kan han endog undslippe gangsterens meget smukke og glubske kone?

Det er en skæg røverhistorie med bevidst karikerede figurer og flugt over feltet. Kan man lide Olsen-bande-film eller andre utrolige kuphistorier, vil man også nyde denne.

Den er skrevet direkte til serien LæseLyst og er nok den hidtil vildeste historie i serien.

Publiceret: 
20. Marts 2006