Mit behagelige selskab
Autisten Daniel
Daniel Pecan Cambridge er autist, genial og mistænkt for mord. Det sidste dog på en meget afslappet måde, og han er helt sikkert uskyldig. Steve Martins beskrivelse af ham er både vittig og rørende.
Masser af tid
På grund af en kedelig slåfejl glippede Daniels optagelse i Mensa, foreningen for genier. Han er tidligere blevet bortvist fra universitetet, fordi hans tællearbejde efterhånden overskyggede selve studierne, og har nu mange ledige timer. De bruges til at nyde udsigten fra lejligheden, kontrollere elektriciteten og tælle loftsplader. Og til at planlægge møder med den uopnåelige ejendomsmægler Elisabeth. Endelig er der ugens højdepunkter at glæde sig til: de to gange 45 minutters besøg af den unge socialarbejder Clarissa.
Intet job
Heldigvis har han p.t. penge nok, så der er ikke rigtig nogen grund til at søge arbejde. "Desuden er jobsøgning lidt vanskeligt sådan som gaderne er udformet, med uoverkommelige kantsten og udkørsler der ikke er linet præcist op."
Masser af begivenheder
På trods af den isolerede tilværelse bliver Daniel uforvarende involveret i et mord. Og deltager som følge heraf i et crimeshow. Han vinder en essaykonkurrence om den mest typiske amerikaner og opfordres til at lade sig interviewe i fjernsynet.
Lidelse og lettelse
Bogen er fortalt i jeg-form. Læseren tiltales som "du" og tildeles rollen som forstående ven af den venlige, selvoptagede og rørende Daniel. Man følger hans besværlige vej ud i den virkelige verden. Man lider med ham, når han forsøger at snyde sine egne systemer ved at opstille nye regler for sig selv. Sammen med ham føler man stor lettelse, da han takket være forskellige medmenneskelige kontakter og en rigtig forelskelse langsomt bevæger sig over i realiteternes verden.
Vittig og rørende
Første efter endt læsning gik det op for mig, at forfatteren Steve Martin er identisk med filmkomikeren Steve Martin. Uden at bogen dog af den grund kan kaldes en humoristisk roman.
Fortællestilen er på én gang vittig og rørende, hvilket passer fint til beskrivelsen af autistens særegne og fascinerende verden.
En letlæst og udmærket bog, som dog ikke kommer på højde med den fremragende roman om samme emne: "Den mystiske sag om hunden i natten" af Mark Haddon. Rosinante, 2003.
Søg i anbefalinger
Tidligere anbefalinger
