Marias hjerte
En bosnier forelsker sig i en dansker
Bogen er udgivet i serien Læselyst for læsesvage unge og voksne. Vi følger bosniske Maria, som sammen med sin familie har boet i Danmark i 10 år. Maria læser på VUC og vil gerne læse videre på universitetet. Hun er dygtig, men har svært ved dansk.
Derfor får hun hjælp af Per fra klassen. Hun bliver glad for Per, men det er problematisk. I Bosnien tabte hun nemlig sit hjerte til en serber. Ingen i familien kender til hendes hemmelighed. Kan Maria komme videre med sit liv i Danmark og glemme fortiden?
Hele familien rammes!
Der fortælles varmt om Marias familie, hvor tre generationer bor sammen. Familien er ramt af skæbnen på voldsom vis. Marias mormor har en speciel betydning. Hun hjælper Maria med at leve videre på trods.
Skrevet enkelt og rørende
Sproget er enkelt og flydende. Sætningerne er korte. Marias hjerte skildrer de problematikker, man som flygtning kan møde: At komme videre med et helt nyt liv, at bære på en barsk oplevelse fra hjemlandet, at integrere sig og forelske sig i en dansk mand.
Bogen er rørende og varm. Man bliver let betaget af Maria og hendes sårbare hjerte. Marias vennekreds spiller også en stor rolle i bogen. Vi får indblik i unges og voksnes problemer i dag.
Søg i anbefalinger
Tidligere anbefalinger