Mafia
Mario Puzos største succes er romanen The Godfather, der udkom i USA i 1969. Året efter var den blevet oversat til dansk og udkom under titlen Mafia. Den handler om mafiabossen Vito Corleone, hans slægt og forretningsorganisation.
Hovedpersonen i bogen er naturligvis Don Corleone, der er den absolutte kontrollerende leder af et magtfuldt mafiadynasti i New York. Som en magtfuld "edderkop" sidder han i midten og har alle i sit net. På samme tid en beundret og frygtet Godfather. Her er ingen modsigelser eller indvendinger mulige. Enten er du med ham eller også er du imod ham. Bestikkelse, pengeafpresning, vold og mord. Politikere, bureaukrater og politi, alle er de mere eller mindre frivillige aktører i Godfathers iscenesættelse af sin specielle verden. Og hans forhold til sine sønner er et vigtigt tema i bogen, hvor sønnerne forsøger den umulige opgave at følge i faderens solide fodaftryk. Det var en fin oplevelse at læse bogen, der som spændingsbog nemt holder også i dag.
Bogen blev filmatiseret 1971-72 af Francis Ford Coppola med Marlon Brando i hovedrollen som Vito Corleone. Don Corleone i Brandos skikkelse dræver i filmen "Jeg har et tilbud du ikke kan modstå". Det er senere blevet et af de meste berømte citater nogensinde. Filmen vandt i 1973 blandet Oscars for bedste film og Brando for bedste mandlige hovedrolle.
Søg i anbefalinger
Tidligere anbefalinger