Liberty
Christian, søn af et udstationeret dansk par, får ikke meget omsorg. Faderen arbejder, og moderen går til i sorg, da Christians lillesøster dør i et biluheld. Christian må passe sig selv. Det gør han så.
Meget hurtigt begynder han at ryge fede og drikke og kommer i dårligt selskab med andre unge, som også er i Afrika med deres udstationerede forældre. Stort set alle børnene går for lud og koldt vand, mens forældrene drikker, horer og nærmest aldrig skænker deres børn en tanke.
Der er stort set ikke et ægteskab, der holder eller en eneste voksen der er til at stole på. Alt mellemfolkeligt arbejde i Afrika er gennemsyret af korruption, og man fristes til, ligesom hovedpersonen Christian, at sige Bliv væk. Christian føler sig mere og mere som sort, men han er hvid og bliver derfor behandlet som sådan, en omvandrende pengepung og midlet til at hæve de sortes levestandard.
Den anden hovedperson Marcus er et par år ældre. Han har de samme drømme som Christian bare med modsat fortegn. Hans drøm er at flytte til Sverige og få en uddannelse. Marcus bliver udnyttet af den hvide familie, han bor hos. Han passer deres børn, laver mad, boller konens veninde (en alliance der ender med et chokoladefarvet barn). Og pludselig kan familien ikke bruge ham mere, og så er han igen på Herrens mark. Christian og Marcus kender hinanden, hænger ud sammen, lytter til musik, ryger Bhangi og lægger planer, men venskabet holder ikke, fordi de er ulige på alle måder.
Liberty er en mastodont på alle måder. Rodløshed, identitetsproblemer, forråethed, brutalitet og ren og skær overlevelse er nogle af de ord jeg kommer på, hvis den over 700 sider lange roman skulle koges ned til få ord.
Søg i anbefalinger
Tidligere anbefalinger
