Kvinden i mit liv
Antonoi og Theo mødes og snart de bedste venner
Antonio og Theo mødes, da de begge går på universitet i Essex. Tiden er sidst i 80erne, og et af de hotte emner blandt unge er modstanden mod juntaen i Chile. Antonio er chilener, og Theo taler spansk, så han falder ubesværet ind i kredsen omkring den karismatiske og populære Antonio, og de to bliver snart hinandens bedste venner.
Theo forelsker sig i Clara, en veninde til Antonio
Theo betages af Antonio, hans varme og omsorg, hvem ville sidde ved en vens influenza-sygeseng udover ens mor. Han fascineres også af hans skarpe vid og retoriske evner. I kredsen omkring Antonio er Clara; en smuk, blid pige, danser og nær ven af Antonio. Hvor nær mon. Theo undres, men forelsker sig hovedkulds og skoledrengeagtigt i Clara. Hans følelser gengældes lykkeligvis.
Fobindelsen brydes i 15 år indtil Theo inviteret til Chile af Antonio
Alt dette genoplever Theo, da han 15 år senere ud af det blå inviteres af Antonio til at tilbringe julen med ham i hans sommerhus i Chile. Theo har i de mellemliggende år rejst rundt til verdens brændpunkter som krigsreporter, samt fået en datter, men lever ikke sammen med moderen.
Theo møder Clara, sit livs kærlighed igen
Da Theo ankommer, møder han også Clara, hvilket kommer bag på ham, og langsomt oprulles historien for læseren. Om hvordan kærlighed helt uventet kan gå ind og skabe støj på linjen for venskaber, og hvordan jalousi og sårede følelser kan skade venskabers loyalitet.
Beretningen har også det nødvendige dramatiske drive til at stille skarpt på personernes udvikling. Det er en varm og gribende roman, falder fint ind i den sydamerikanske genre med sine billedskabende og farverige beskrivelser.
Anmelderes mening om bogen
Bogens lavmælte atmosfære kan tiltale alle, der holder af en god historie. Jeg måtte for eksempel lede efter mit eksemplar af bogen, da deadline for denne anbefaling nærmede sig. Min mand havde fundet den og var ganske opslugt, så jeg måtte pænt vente.
Søg i anbefalinger
Tidligere anbefalinger