Karen

Minder fra et langt liv

Karen, som nu er blevet 87 år ligger på plejehjemmets sygeafdeling og tænker tilbage på sit lange liv.

Karen er født døv, og har netop haft en hjerneblødning, der har lammet hende så meget, at hun ikke længere kan snakke tegnsprog.

Karen tænker på hendes tid som barn, hvor hun sammen med forældrene og en søster boede på en gård, for senere at blive sendt på døveskole.

Til en juletræsfest i døveforeningen møder hun Jens, som er hørehæmmet og senere bliver hendes mand. Sammen køber de et hus og får 2 børn.

Fortælling om døves kultur

Det er ikke bare en fortælling om Karens liv, men en fortælling om døves kultur og hvordan man som døv levede i sidste århundrede.

Det er en sød historie om Karen, der levende beskriver de oplevelser en døv kommer ud for f.eks. når man som barn kommer på døveskole, og hvordan man må undvære far og mor.

Det beskriver stemningen i døveforeningen, som blandt mange døve betragtes som deres andet hjem.

Dog er Karen og de øvrige personer i fortællingen fiktive personer, men fortællingen er skrevet udfra samtaler med flere mennesker med relation til denne tid, og en række døve personer.

Materiale for døve og hørehæmmede