Jeg er ikke bange

af Niccolò Ammaniti
Skrevet af: Morten Bagger, Nyt Dansk Litteraturselskab
Jeg er ikke bange er en meget spændende italiensk roman om drengen Micheles frygtelige oplevelser. Det er også en bog om barndommens frygt, fantasi og ensomhed.

En uhyggelig opdagelse

Michele er 9 år, og det er en ulidelig hed sommer i Syditalien i 1978. Han bor i en flække med et rigt og fire fattige huse, og stedets få børn har kun hinanden at lege deres barske og vilde lege med. En dag cykler de langt hjemmefra til et forladt hus, og dér opdager Michele, at der ligger en dreng helt stille og livløs på bunden af et dybt hul.

Det er en opdagelse, han ikke vil dele med de andre børn. Det er hans fund, så han vender alene tilbage. Da finder han ud af, at drengen i hullet er lænket og tilsyneladende dybt sindsforvirret. Er det en stakkels åndssvag, der holdes skjult eller hvad?

En bortførelse

En aften ser Michele i TV billeder af en bortført dreng og af hans mor, der grædende appellerer til bortførerne. Samtidig bliver han klar over, at alle de voksne omkring ham er indblandet i bortførelsen. Han er helt alene med sin viden, og hvem skal han røbe: drengen i hullet eller sin far?

En ubærlig viden

Det er en elementært spændende historie om at være ensom, bange, nysgerrig, rædselsslagen og tvivlrådig, for han har lovet drengen at vende tilbage og lovet sin far at holde mund og aldrig mere opsøge skjulestedet. Det er en bog der dirrer af varme, stank, frygt, barnlige fantasier og en ubærlig viden, som Michele ikke ved, hvad han skal stille op med.

Publiceret: 
4. Juli 2006
Oprindeligt publiceret: 
Litteratursiden.dk, 2004