Jaguarens datter | E17

Jaguarens datter

af Christian Mørk
Dette er en forside til bogen Jaguarens datter
Skrevet af: Lida Wengel, Horsens Bibliotek
Redigeret af: Zap Mønsted, Nota
Inkarigets mysterier blandes sammen med nutidens søgen efter svar i endnu en eventyrlig fortælling fra Christian Mørk.

Glædeligt gensyn med osteologen Kit Henson og Den hvide rotte, som vi først hørte om i Kejserens port. Denne gang lever Kit et halvt liv i Paris sammen med sin assistent Rufus. Det halve liv, er fordi Kit kom frygteligt til skade i Vietnam i mødet med Den hvide rotte. Hun glemmer alt og er meget aggressiv.

Samtidig med hører vi om Clandestina, der levede i Inkariget i 1530. Hun bliver kaldt Jaguarens datter, og hendes lig bliver fundet i forbindelse med en udgravning i Ecuador. Der går mange myter om den fundne mumie; den største handler om, hvor hendes hjerte er?

Vi får også mere at vide om Den hvide rottes baggrund og hans afstumpede liv som ung i Belfasts krigeriske gader.

Da retsmedicinerne i Ecuador går i stå med mumien bliver Knoglehviskeren Kit Henson tilkaldt for at få bekræftet om det virkelig er Clandestina, inkaprinsessen, man står med. Kit drager af sted, der er penge i det, og hun bliver involveret i en hvepserede af politiske intriger. Alle vil have æren for at have fundet mumien, men hvor er hjertet - hjertet som ifølge myten kontrollerer selve tiden. Og at Den hvide rotte er indblandet i historien behøver jeg næsten ikke at sige.

Om Kit Henson nogensinde bliver normal igen ved jeg ikke, men der er mange tråde at samle op på i tredje og sidste del om Knoglehviskeren, som jeg glæder mig meget til.

I genren ”eventyr for voksne” har Christian Mørk en særlig status hos mig. Han kan skrive, sÃ¥ man som læser føler, at man er med midt i handlingen. Man kan - hvis man Ã¥bner sit sind - smage, føle og lugte hans bøger, og denne evne har jeg ikke fundet pÃ¥ samme mÃ¥de hos andre forfattere.

Jeg er vild med hans sprog, hans legen med ord og glæden over mangfoldigheden i det danske sprog, der tydeligt skinner igennem. Det føles rigtigt, levende og meget eventyrligt.

Publiceret: 
19. December 2011
Oprindeligt publiceret: 
Litteratursiden.dk, 2010