Iliaden

af Homer
Forsiden til bogen Iliaden
Skrevet af: Helene M. Møller, Nota
Redigeret af: Lone Søgaard, Nota
I en tid, hvor mennesker og guder levede side om side, hvor verden var befolket af forunderlige væsener og helte med udovervindelige kræfter, levede kæresteparret prins Paris og den skønne Helena, dronningen af Sparta. Historien har været inspiration for mange filmskabere og forfattere gennem tiden. Den har også givet forskere hovedbrud, men i dag ved forskerne at der ligger historiske begivenheder bag beretningerne om Troja i Lilleasien.

I det gamle Grækenland blev historierne fremsagt af omvandrende sangere, som man kaldte rapsoder, og siden nedskrevet, så vi i dag kan læse nogle af de gode historier. De handlede som regel om store heltebedrifter.

Illiaden er en af disse historier. Man mener, at den blev skrevet af en digter som hed Homer for ca. 2700 år siden, men om han virkelig levede, ved man ikke med sikkerhed.

Ifølge overleveringer bliver prins Paris valgt til dommer i en skønheds-konkurrence mellem de tre græske gudinder: Athene, Hera, Afrodite. Alle tre gudinder ville sikre sig sejren og tilbød Paris bestikkelse. Athene tilbød ham visdom, Hera magt og Afrodite jordisk kærlighed (sex). Paris valgte kærligheden og dermed Afrodite som den skønneste. Han fik nu frit valg blandt alle kvinder på jorden. Han valgte den skønne Helena, som uheldigvis allerede var gift.

Paris stjal Helena fra hendes mand, kong Menelaos og bortførte hende til Troja. Menelaos kræver, at Helenes oprindelige bejlere skal hjælpe med at skaffe hende tilbage. Efter nogle år er flåden samlet og på vej til Troja under ledelse af hans storebror Agamemnon, kongen af Mykene. Dermed førte et af historiens mest legendariske kærestepar Paris, prins af Troja i Lilleasien og Helena, dronning af Sparta i Grækenland, de to riger i krig

Krigen varer i alt ti år, og byen falder som følge af en krigslist: En stor, hul træhest, den trojanske hest, fyldt med græske krigere, blev bragt ind i Troja. Efter byens porte var blevet åbnet, spredte grækerne død og ødelæggelse ved nattetid.

 

Klip fra filmen Troja
Publiceret: 
1. September 2010